Eminent dansk comeback: Nu venter tysk stjerne

Jonathan Groth overlevede tre matchbolde for at blive klar til mødet med tysk stjerne i European Games

Jonathan Groth i aktion i Minsk. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
Jonathan Groth i aktion i Minsk. Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

Danmarks bedste bordtennisspiller Jonathan Groth kommer på noget af en opgave, når han mandag aften spiller ottendedelsfinale i singleturneringen ved European Games mod tyskeren Dimitrij Ovtcharov.

Og der skulle et mindre mirakel til, før Groth var klar til opgøret mod turneringens forsvarende mester, der nu er nummer 12 i verden.

Groth, der selv rangerer som nummer 33, afværgede undervejs tre matchbolde, inden han i søndagens 16.-delsfinale havde nedkæmpet briten Sam Walker med cifrene 11-4, 4-11, 7-11, 11-5, 8-11, 14-12, 11-7.

- Det holdt hårdt. Jeg var allerede ude af turneringen. Han spillede godt og havde tre matchbolde, men jeg kæmpede til sidste bold, for han skulle ikke have noget gratis. Det gav pote til sidst, siger Jonathan Groth.

Disse udøvere repræsenterer Danmark ved European Games i Minsk

Atletik

Mathilde U. Kramer (100 meter)
Mette Graversgaard (100 meter hæk)
Janne Nielsen (længdespring)
Marie Vestergaard (spydkast)
Sara Slott Petersen (mixed 4x400 meter)
Ida Karstoft (mixed 4x400 meter)
Helene Holm Gottlieb (The Hunt 600 meter)
Astrid Glenner-Frandsen (The Hunt 200 meter)
Frederik Schou-Nielsen (100 meter)
Andreas F.L. Martinsen (110 meter hæk)
Jonas Kløjgaard Jensen (højdespring)
Benjamin Lobo Vedel (mixed 4x400 meter)
Gustav Lundholm Nielsen (mixed 4x400 meter)
Kristian Uldbjerg Hansen (The Hunt 800 meter)
Nicolai Hartling (The Hunt 400 meter)

Reserver

Anna Øbakke Lange
Olivia Thorsgaard
Mia Helene Mørck
Simon Hansen
Oliver Chabert
Kasper Olsen


Badminton

Anders Antonsen (herresingle)
Mia Blichfeldt (damesingle)
Line Kjærsfeldt (damesingle)
Kim Astrup/Anders Skaarup (herredouble)
Majken Fruergaard/Sara Thygesen (damedouble)
Sara Thygesen/Niclas Nøhr (mixed double)


Boksning

Ditte Ajaaja Frostholm (-60 kilo)
Frederik Lundgaard Jensen (-64 kilo)

 


Bordtennis

Jonathan Groth (herresingle, hold)
Anders Lind (herresingle, hold)
Tobias Rasmussen (hold)
 



Bueskydning

Maja Jager (recurve)
Anne Marie Dorscheus Laursen (recurve)
Randi Degn (recurve)
Tanja Jensen (compound)

 

Judo

Lærke Marie Olsen (-63 kilo)
Emilie Sook (-70)
 


Kajak

René Holten Poulsen (K1 1000m, K1 5000m og K2 1000m)
Nils Jensen Boe (K2 1000m)
Emma Aastrand Jørgensen (K1 200m, K1 500m, K1 5000m og K4 500m)
Line Langelund (K2 200m og K4 500m)
Julie Frølund Funch (K2 500m og K4 500m)
Pernille Knudsen (K2 500m og K4 500m)
Bolette Nyvang Iversen (K2 200m)

 

Karate

Katrine Pedersen (-68)


 

Trampolin

Benjamin Salo Kjær
 

Skydning

Stine Nielsen (riffel)
Rikke Ibsen (riffel)
Anna Nielsen (riffel)
Jesper Hansen (skeet)
Emil Petersen (skeet)
Steffen Olsen (riffel)
Frederik Larsen (pistol)
Esben Jakobsen (riffel)
Mikkel Hansen (riffel)

- Jeg havde en plan ved alle tre matchbolde og spillede rigtig godt på især den sidste. Da jeg vandt det sæt, gav det et mentalt overtag i det afgørende sæt. Men jeg manglede lige nogle procenter i mit spil.

Har aldrig slået ham
Det får Groth brug for, hvis han skal besejre Dimitrij Ovtcharov i opgøret, der er programsat til klokken 18.00 dansk tid.

- Han er selvfølgelig storfavorit, og det bliver en utrolig hård kamp. Jeg har aldrig slået ham, men vi har spillet mange tætte kampe. Taktisk har jeg ramt ham meget godt, men jeg har været mest påvirket, når det er blevet tæt.

Ovtcharov ved OL i Rio. Tyskeren har blandt andet vundet OL-bronze i sin flotte karriere. Foto: Alkis Konstantinidis/Reuters/Ritzau Scanpix
Ovtcharov ved OL i Rio. Tyskeren har blandt andet vundet OL-bronze i sin flotte karriere. Foto: Alkis Konstantinidis/Reuters/Ritzau Scanpix
 

- Jeg skal ramme mit allerbedste niveau, og så håber jeg, at jeg kan presse ham og lidt til, lyder det fra Groth.

Landstræner Linus Mernsten tror i hvert fald på, at Groth kan tage den tyske skalp.

- Han har alle de ting i spillet, der skal til for at vinde kampen. Han skal bare tro på det, siger den svenske træner.

Groth er kommet til Minsk med ambitionen om at slutte blandt de tre bedste. Ud over en medalje vil det indbringe en OL-billet til Tokyo i 2020.

Sådan konkurrerer danskerne ved European Games i Minsk

Om European Games

Afvikles 21.-30. juni i Minsk, Hviderusland

50 nationer og 4.000 atleter deltager

15 forskellige idrætsgrene (heraf 13 olympiske)

I to sportsgrene er European Games også officielt EM (boksning og judo)

Konkurrencerne i 8 af de 15 idrætsgrene er en del af kvalifikationen til Tokyo 2020 (kvotepladser og ranglistepoint).

201 sæt medaljer skal uddeles

Arrangør: EOC (sammenslutningen af de europæiske olympiske komitéer)

DR har erhvervet sig rettighederne og sender fra European Games.

Du kan se det komplette program her - og finde de danske udøvere ved de enkelte sportsgrene

15 sportsgrene er på programmet, når European Games - Europas svar på OL - begynder fredag i Minsk.

Heraf er 13 grene olympiske. Kampsporten sambo samt strandfodbold er uden for OL-programmet, men er en del af European Games denne gang.

I de følgende ti sportsgrene er der dansk deltagelse, og her kan du danne dig et overblik over de eventuelle muligheder for at skaffe en OL-billet:

Atletik

Ingen direkte OL-pladser. Men der kan optjenes ranglistepoint, som kan medvirke til OL-kvalifikation.

Badminton

Ingen direkte OL-pladser. Men der uddeles point til ranglisten, der danner grundlag for OL-kvalifikation.

Boksning

Ingen direkte OL-pladser. Men der uddeles point til ranglisten, der danner grundlag for OL-kvalifikation.

Bordtennis

De tre medaljevindere samt vinderne af holdturneringen får en direkte OL-billet.

Bueskydning

I recurve er der en OL-plads til den bedste placerede, der ikke allerede er kvalificeret. Maja Jager skaffede til VM en dansk nationsplads.

Judo

Ingen direkte OL-pladser. Men der uddeles point til ranglisten, der danner grundlag for OL-kvalifikation.

Kajak

Ingen kvalifikation til OL.

Karate

Den højest rangerede atlet, der ikke opnår OL-billet på anden vis, optjener en nationsplads til OL.

Trampolin (Gymnastik)

Ingen kvalifikation til OL.

Skydning

De bedst placerede, der ikke allerede er OL-kvalificerede, optjener nationspladser i skeet, riffel og pistol.

De tre sidste sportsgrene, hvor der ikke er dansk deltagelse, er cykling (bane og landevej), basketball (3 mod 3) og brydning.

Kilde: DIF og European Games

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere