Falder på halen over 13-årig komet: Sygt, han kan spille sådan

Bordtennislegende tror knapt sine egne øjne – han spiller sensationelt

En ny stjerne begynder at skinne over bordtennis-verdenen Foto: Rolf Vennenbernd/AP
En ny stjerne begynder at skinne over bordtennis-verdenen Foto: Rolf Vennenbernd/AP

13-årige Tomokazu Harimoto er i gang med at forføre hele bordtennisverdenen.

Den unge japaner har de seneste dage under verdensmesterskaberne i Düsseldorf vist, at han er en verdensklasse spiller.

Kun 13 år gammel og nu er han i VM-kvartfinalen Foto: Rolf Vennenbernd/AP
Kun 13 år gammel og nu er han i VM-kvartfinalen Foto: Rolf Vennenbernd/AP

Lørdag sikrede han sig en plads i kvartfinalen, efter han slog den 20 år ældre Lubomir Pistej fra Slovakiet.

- Den eneste, der har peaket så tidligt, er Jan-Ove Waldner, der spillede EM-finale som 15-årig. Jeg har aldrig hørt om nogen, der var så ung som japaneren. Han er jo bare en drenge-spiller, siger Tom Johansen, der har været norsk mester otte gange, til Aftonposten.no.

Allerede torsdag kom VMs største overraskelse, da Harimoto slog landsmanden og sit helt store idol, Jun Mizutani.

Mizutani vandt bronze ved de olympiske lege i Brasilien sidste år, og har været indbegrebet af bordtennis i Japan de sidste år – men mod den unge gut, fik han altså stryg og tabte fire ud af fem sæt.

- Han var virkelig stærk. Det var første gang, vi spillede, og hans færdigheder var på et højere niveau, end jeg havde forventet, sagde Mizutani efter kampen.

Harimoto selv kaldte sejren for det lykkeligste øjeblik i sin bordtenniskarriere.

I torsdags slog han sit helt store idol ud af turneringen Foto: Rolf Vennenbernd/AP
I torsdags slog han sit helt store idol ud af turneringen Foto: Rolf Vennenbernd/AP

I mange år har Kina været den dominerende nation i sporten, men japanerne satser hårdt på, at det snart vil ændre sig.

Hos kvinderne tabte det 17-årige japanske håb, Miu Hirano, dog til kinesiske Ding Ning, der er nummer et på verdensranglisten.

Nu er det altså landets nyeste stjerne, der står for at forbløffe bordtennis-entusiaster verden over.

- Jeg begyndte at spille som 4-årig, og hele vejen igennem har det været min far, der har stået for træningen. Han er en god træner. Jeg stoler på ham, og han har lært mig meget taktisk, siger Harimoto.

Harimato bliver trænet af sin far Foto: Rolf Vennenbernd/AP
Harimato bliver trænet af sin far Foto: Rolf Vennenbernd/AP

Harimotos spil ved verdensmesterskaberne har vagt opsigt over hele kloden. For nylig fortalte den 13-årige om sin frygtløse indgang til kampene.

- I bordtennis betyder alder ikke noget. Jeg vil bare spille mit spil og angribe fra starten – og så fortsætter jeg med at gøre det i næste kamp også, siger Harimoto til spanske Marca.

Tom Johansen, der i dag driver en bordtennisbutik og arbejder som træner, har lagt mærke til japanerens spillestil.

- Han spiller som ingen andre. Han står helt tæt på bordet, hvor de fleste andre rykker længere tilbage. Den eneste måde, man kan slå kineserne på, er, at stå nærmere bordet og udfordre dem på tempoet, siger den tidligere norske mester.

Hans spillestil fascinerer bordtennis-entusiaster verden over Foto: Rolf Vennenbernd/AP
Hans spillestil fascinerer bordtennis-entusiaster verden over Foto: Rolf Vennenbernd/AP

Og han er ikke den eneste, der har bidt mærke i unge Harimoto.

- Han er ikke tilfreds med en enkelt sejr, han fortsætter med at vise et så fænomenalt spil frem, at der knapt findes ord for det – han har et fantastisk sæt værktøjer, lyder det fra den tidligere verdensmester Jörgen Persson i Aftonbladet.se.

- Det er lidt sygt, at han fysisk kan spille med på et verdensklasseniveau i den alder, siger den tyske bordtennisveteran Timo Boll ifølge YLE.

Men selvom der er mange rosende ord til den japanske stjerne, så tror Tom Johansen ikke, at han kommer længere i turneringen, når han skal møde en af de to kinesere Xu Xin eller Lin Gaoyuan.

- Jeg tror, at det slutter uanset, hvem han møder. Han har måske en større chance for at slå Xu Xin, afslutter Johansen.

Vandt holdmesterskaberne - to uger senere blev holdet nedlagt: Se også: Nykåret mesterklub trækker holdet fra bordtennisligaen

VM er overstået for denne gang for Danmarks bedste bordtennisspiller: Se også: Dansk bordtennishåb smider føring og er ude af VM

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere