Russell Westbrook blev kampens store profil, da vest besejrede øst i den årlige All Star-kamp i NBA, der blev spillet natten til mandag dansk tid.
Basketballspilleren fra Oklahoma City Thunder scorede 41 point for Western Conference-holdet, der besejrede holdet fra Eastern Conference med 163-158.
Det skete efter en meget tæt kamp i Madison Square Garden i New York.
NBA-tophold får klø efter 19 sejre i træk
Russell Westbrook var blot et point fra at tangere Wilt Chamberlains rekord fra 1962 for flest scorede point i All Star-kampen.
Westbrooks 27 point i første halvleg var dog flere, end nogen anden spiller tidligere har scoret i første halvdel af kampen.
Oklahoma-profilen blev også kåret som All Star-kampens MVP, den mest værdifulde spiller.
Cleveland Cavaliers-stjernen LeBron James var bedst for øst-holdet med 30 point.
Christina Aguilera: Hovsa jeg er gravid igen
På de sociale medier har særligt optakten til kamp vakt stor opsigt. Pop-ikonet Christina Aguilera leverede en musikalsk og visuel flot optræden, inden basket-stjernerne indtog scenen.