Danmarks curlingkvinder lukker VM med sejre

Danmarks kvindelige curlinglandshold sluttede VM i Japan med to sejre mod svagere hold

Skipper Lene Nielsen. (Foto: AP
Skipper Lene Nielsen. (Foto: AP

Danmarks curlingkvinder og skipper Lene Nielsen sluttede torsdag VM i den japanske by Sapporo med to sejre.

Torsdagens gevinster får imidlertid ingen betydning for den samlede stilling, hvor Danmark på forhånd havde forpasset muligheden for playoff-kampe. I stedet ender det med en samlet niendeplads.

Tidligt torsdag vandt skipper Lene Nielsen og holdet 8-5 over USA.

Stillingen var 3-3, da Danmark scorede fire point i syvende ende og tog føringen 7-3 på vejen mod sejren på 8-5.

Senere torsdag var danskerne nærmest helt uden modstand i kampen mod Norge.

Danmark vandt 7-1 over et hold, som har tabt samtlige sine første 10 kampe i VM-turneringen. Norge har dog en chance mere mod USA senere torsdag.

Skipper Lene Nielsen og mandskabet slutter VM med fire sejre og syv nederlag. Det giver en niendeplads.

Dette VM har ingen indflydelse på kvalifikation til kommende VM- eller OL-turneringer.

Det danske hold har derfor heller ikke lagt skjul på, at VM i Sapporo primært skulle bruges på udvikling med henblik på at kulminere ved OL i 2018.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere