Dansk EM-guld til Emma Aastrand

Emma Aastrand Jørgensen gentog bedriften fra 2019, da hun lørdag i Polen vandt EM-guld i 200 meter enerkajak

Emma Aastrand Jørgensen vandt lørdag guld i 200 meter enerkajak ved EM i Polen. (Arkivfoto). Foto: Bernadett Szabo/Reuters
Emma Aastrand Jørgensen vandt lørdag guld i 200 meter enerkajak ved EM i Polen. (Arkivfoto). Foto: Bernadett Szabo/Reuters

Det danske OL-håb Emma Aastrand Jørgensen forsvarende lørdag sin EM-titel ved europamesterskaberne i Polen.

På overbevisende manér holdt den 25-årige dansker samtlige konkurrenter bag sig i finalen i 200 meter enerkajak.

Aastrand Jørgensen stillede op som forsvarende mester i Poznan, hvor ingen har været i stand til at slå hende i denne uge.

Danskeren vandt tidligere på ugen sit indledende heat og bookede dermed en direkte plads i finalen, mens flere af konkurrenterne måtte igennem en semifinale.

Emma Aastrand Jørgensen tog guldet foran Dora Lucz fra Ungarn og polske Marta Walcsykiewicz. Ingen af dem var dog i nærheden af at true danskeren.

Emma Aastrand Jørgensen er europamester igen. Foto: Linda Johansen
Emma Aastrand Jørgensen er europamester igen. Foto: Linda Johansen
 

Kajakroeren er blandt Danmarks største medaljehåb ved OL i Tokyo denne sommer. For fem år siden i Rio vandt hun OL-sølv i 500 meter enerkajak.

Tidligere på lørdagen bookede den kvindelige danske firerkajak over 500 meter en plads i søndagens finale, da de vandt semifinalen.

René Holten Poulsen vandt lørdag formiddag B-finalen i 1000 meter enerkajak. Efter at han for nylig missede en plads ved OL i Tokyo, har Holten Poulsen meldt ud, at han tager en pause efter EM.

Søndag nat sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Bliver det til bøllebank, sensationelt nederlag eller ren skandale? Udover hovedfighten er der flere andre kampe. SE MED HER (Ekstra Bladet+)