Dansk 'FIFA'-stjerne jubler: Derfor bliver 'FIFA 17' en kæmpesucces

Danmarks tredjebedste 'FIFA'-spiller, 20-årige Lars 'PrimeTurbo' Korreborg, er svært imponeret af det nye spil i FIFA-serien, som byder på en masse realistiske tiltag i forhold til forgængeren

Lars 'PrimeTurbo' Korreborg (th.) er Danmarks tredjebedste FIFA-spiller og har kigget nærmere på FIFA 17, der udkommer torsdag 29. september. Foto: WickedGaming
Lars 'PrimeTurbo' Korreborg (th.) er Danmarks tredjebedste FIFA-spiller og har kigget nærmere på FIFA 17, der udkommer torsdag 29. september. Foto: WickedGaming

Endelig!

Omsider er der kun én enkelt dag til, at seneste skud på stammen af det populære computerspil 'FIFA' rammer butikkerne. Og der er god grund til at glæde sig, hvis man er vild med at give venner såvel som fjender en omgang virtuel røvfuld i det populære fodboldspil.

Danmarks tredjebedste 'FIFA'-spiller, Lars 'PrimeTurbo' Korreborg, har svært ved at få armene ned over 'FIFA 17', som han har prøvet kræfter med før den officielle udgivelsesdato.

Mere realistisk end tidligere
I 'FIFA 17' er der skruet voldsomt op for autenciteten. Ifølge Lars 'PrimeTurbo' Korreborg føles 'FIFA' ikke længere som et klassisk computerspil, men minder i langt højere grad om den form for fodbold, som det spilles på en rigtig grønsvær.

- Det nye spil er fuldstændig anderledes i forhold til tidligere. Folk vil nyde at spille 'FIFA' på en helt anden måde end før, og for en gangs skyld bliver det underholdende hele året rundt og ikke kun de første par måneder. Man bliver i hvert fald ikke skuffet, fortæller Korreborg.

Lars 'PrimeTurbo' Korreborg tjener ganske fine penge på at spille 'FIFA', hvor han dyster mod andre professionelle ved store nationale og internationale turneringer. Her har han vundet en fin check. Foto: Sports-Gaming.dk.
Lars 'PrimeTurbo' Korreborg tjener ganske fine penge på at spille 'FIFA', hvor han dyster mod andre professionelle ved store nationale og internationale turneringer. Her har han vundet en fin check. Foto: Sports-Gaming.dk.
 

- Først og fremmest er det blevet meget mere realistisk. Grafisk ser det meget bedre ud med den nye Frostbite-engine, men det er kun toppen af isbjerget. Spillerne reagerer som rigtige fodboldspillere, og det er tydeligt at mærke, at EA SPORTS (udgiveren, red.) har skruet gevaldigt op for intelligensen hos computeren.

Bestem selv din taktik
Hvis du kan lide at hygge dig med et spil 'FIFA' fra tid til anden, kan du givetvis nikke genkendende til, at spillet efter et par måneder mister noget af sin charme. I hvert fald plejer det at være tydeligt hvilken taktik, der er mest effektiv at benytte sig af. Det betyder, at spillet ikke altid er så spændende at spille i længden. Det ser ikke ud til at blive tilfældet ved 'FIFA 17'.

- I forhold til tidligere versioner er der i 'FIFA 17' ikke umiddelbart noget, der er ubalanceret. I 'FIFA 14' kunne man bare lave indlæg efter indlæg og heade den i kassen uden at forsvaret kunne stille noget op. I 'FIFA 15' og 16 var det altafgørende, at dine spillere kunne løbe hurtigt, men sådan er det ikke i den nye version. Her spiller fysikken også en rolle, og der er derfor mange forskellige måder at gribe det an taktisk. Det minder meget om en rigtig fodboldkamp, siger Korreborg.

Lars 'PrimeTurbo' Korreborg er blandt de bedste 'FIFA'-spillere i Danmark og i hele verden. Foto: Sports-Gaming.dk.
Lars 'PrimeTurbo' Korreborg er blandt de bedste 'FIFA'-spillere i Danmark og i hele verden. Foto: Sports-Gaming.dk.


Paul Pogba kan det hele
I 'FIFA 16' var det Real Madrid - eller til nøds FC Barcelona og Bayern München - man skulle spille med, hvis man var interesseret i at vinde for enhver pris. Helt så ensformigt er det ikke længere, selvom visse spillere naturligvis er bedre end andre.

- I det nye 'FIFA' vil det blive mere tydeligt, hvem der er bedst. Man kan ikke længere stille sig defensivt og slå kontraer hele tiden, da spillernes fart ikke er altafgørende. Nu kan en forsvarsspiller som Jannik Vestergaard eksempelvis være rigtig god at bruge, da han er stærk og har godt overblik, selvom han ikke er den hurtigste. Det er rigtig positivt og giver meget større variation, så alle kampe ikke længere er med Real Madrid. Faktisk er Manchester United mit yndlingshold i øjeblikket, især Paul Pogba har hele pakken. Han er både fysisk stærk, har en god teknik og et forrygende spark, men mangler måske en smule fart for at fuldstændig suveræn.

Lars 'PrimeTurbo' Korreborg er tilknyttet det professionelle eSport-hold Wicked Gaming og har konkurreret i FIFA overalt i verden siden 2011.

'FIFA 17' udkommer til PC og konsol torsdag den 29. september.

*OBS!*

- Torsdag kommer 'FIFA'proffen Lars 'PrimeTurbo' Korreborg ind og anmelder 'FIFA 17' Ekstra Bladet, mens hans spiller mod en af vores jounalister. Kampen vises live!

- Efter anmeldelsen/kampen vil  Lars 'PrimeTurbo' Korreborg live-chatte med brugerne og svare på spørgsmål om det nye 'FIFA 17'.

FCM-profil chokeret over ’FIFA 17’: Han burde være bedst

FIFA 17: Kan du gætte hvem der er Superligaens bedste?

Islandske helte siger stop: FIFA 17, nej tak

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.