Dansk sensation: Chokerer favoritter i overtiden

Bakken Bears tabte de første tre perioder mod ESSM Le Portel, men kom flot tilbage i kampens slutfase

Den danske klub er klar til semifinalen i Europe Cup. Arkivfoto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Den danske klub er klar til semifinalen i Europe Cup. Arkivfoto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix

Et nederlag på maksimalt 13 point var succeskriteriet for Bakken Bears tirsdag aften, hvis holdet skulle nå i semifinalen i Europe Cup.

Det lykkedes for de aarhusianske basketballherrer med et nederlag på 80-86 ude til ESSM Le Portel efter et stort drama, der skulle ud i overtid.

Dermed er Bakken Bears fortsat med i turneringen, der rangerer som den fjerdebedste i europæisk klub-regi. Danskerne går videre blandt de fire bedste hold med en samlet sejr på 154-146.

Et forrygende Bakken Bears-comeback var årsag til avancementet, og det er den bedste danske præstation af en dansk klub i europæisk basketball nogensinde.

Efter sejren på 76-62 på hjemmebane havde Bakken Bears en god føring inden returkampen i Frankrig.

Men det blev der hurtigt lavet om på. Efter første quarter havde Le Portel ædt sig ind med en føring på 25-17.

Efter andet quarter var Bakken Bears bagud 33-44, og det begyndte at se sort ud.

Det blev kun værre i tredje quarter, da Le Portel kom foran med hele 23 point og cruisede mod en samlet fransk sejr.

Men så begyndte Bakken Bears at svare igen og reducerede til 58-70 i fjerde quarter.

Med en scoring til to point med fire sekunder tilbage stod det helt lige mellem mandskaberne.

Le Portel forsøgte sig med en scoring, men bolden var ikke i nærheden af at ramme kurven, og der skulle overtid til at afgøre kampen. Den ordinære spilletid var endt 78-64 til Le Portel.

I overtiden var Bakken Bears flyvende og reducerede hurtigt til 78-81.

Det var mere end rigeligt til at gå videre, så det betød ikke så meget, at Le Portel udbyggede føringen til slutresultatet 86-80.

Basket-stjerne i selskab med Michael Jordan efter drømmekamp

Verdens bedst betalte idrætsstjerner gennem tiderne – dette har de brugt pengene på

Er Kobe Bryant den største i historien?

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+