Dansk stjerne er gravid: - Ikke færdig med sporten

Michelle Vesterby har en fjerdeplads og sjetteplads ved VM på ironman-distancen i triatlon. Nu er hun gravid, men snupper lige endnu en ironman i tredje måned af graviditeten

Michelle Vesterby er gravid, men selvom hun er i tredje måned i november, så skal hun lige gennemføre endnu en ironman for at kvalificere sig til VM. Foto: Privat
Michelle Vesterby er gravid, men selvom hun er i tredje måned i november, så skal hun lige gennemføre endnu en ironman for at kvalificere sig til VM. Foto: Privat

3,8 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og så et maratonløb på 42,195 kilometer. Og det hele klaret på lidt mere end ni timer. Det var, hvad Danmarks førende kvindelige triatlet Michelle Vesterby præsterede ved VM på Hawaii 13. oktober i år.

Og et par dage før havde hun endda fundet ud af, at hun var gravid.

En lykkelig og samtidig godt timet nyhed, da den danske triatlet længe har haft det som ønske at skabe familie.

- Jeg er 35 år og min mand er 38. Det var nu, vi skulle tage det næste skridt. Der er glimrende eksempler på kvinder, som er kommet tilbage i elitesport efter graviditet, siger hun til Ekstra Bladet.

For Vesterby lægger ikke skjul på, at drømmen er at fortsætte karrieren både under og efter graviditeten.

Hun har sågar et klart mål om at stille om ved VM i midten af oktober næste år på Hawaii. Holder hendes termin, vil det blot være fem måneder efter, at hun har født.

- Den graviditet, jeg går i møde frem mod VM, bliver anderledes end den graviditet, som danske kvinder normalt har, siger Vesterby.

- Jeg er da også blevet spurgt, hvorfor jeg ikke slapper af og fokuserer på min graviditet. Men for mig er det vigtigt med et mål, fortæller danskeren.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Vesterby sidder og spiser morgenmad, da Ekstra Bladet fanger hende på telefonen.

Forude venter en søndag med timelang træning. Først på cyklen og senere i løbeskoene. Den 35-årige atlet har ikke tid til lige at sætte sit program på pause.

For at komme med til næste års VM, er hun først nødt til at kvalificere sig, og det betyder, at hun om 14 dage stiller op til yderligere en ironman i Mexico.

- I samråd med lægerne har jeg forhørt mig, om jeg kan tillade mig at deltage i en ironman, når jeg er så langt fremme i graviditeten. Og de har sagt god for det, fordi jeg er i så god fysisk form. Så længe at jeg har det godt, har barnet det også godt, siger hun.

Den ambitiøse dansker har allerede været med til VM på Hawaii syv gange tidligere, og hun har ingen planer om, at graviditeten skal stoppe hendes karriere.

- Jeg føler mig ikke færdig med sporten, men glæder mig også sindssygt meget til at blive mor. Jeg tror, det kan bidrage med noget til min træning, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Jeg ligger på 35 træningstimer om ugen. Det er mit ’drug’, og vi ved jo, hvordan det giver os god energi, når vi skal afsted. Jeg tror det er vigtigt for mig i forhold til at få en nem graviditet.

- Jeg kender min krop så godt, at jeg ved, når der er god eller dårlig smerte. Jeg er bevidst om, hvordan min krop reagerer på forskellige situationer, siger hun.

Michelle Vesterby blev nummer fire ved VM 2015 og nummer seks i 2015, inden hun udgik i 2017 og blev nummer 27 i 2018, hvor hun altså var gravid.

Hendes personlige rekord på otte timer, 45 minutter og 47 sekunder på ironman-distancen er dansk rekord.

Se også: Det passer ikke: Dansk verdensstjerne afviser karrierestop

Se også: Kæphøj Stig Tøfting: Dén ramte jeg lige i smasken

Robert Skov har været den helt store profil i FC København de seneste uger og henrykket tilhængerne i Parken med masser af mål. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Kom tæt på kanon-kongen Skov: Her er FCK-profilens hemmeligheder

John Lammers har stor andel i Esbjergs nuværende succes. Foto: Henning Bagger, Ritzau/Scanpix Sport og Spil 11 grunde til gigantisk succes: Sådan har Esbjerg stormet Superligaen

162 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere