Dansk verdensmester er OL-klar

Maja Jager skød fredag Danmark til en plads i bueskydning ved OL i Tokyo i 2020

Danmark får en plads ved OL i bueskydning. Blandt andet takket været Maja Jager. Foto: Thomas Emil Sørensen
Danmark får en plads ved OL i bueskydning. Blandt andet takket været Maja Jager. Foto: Thomas Emil Sørensen

Selv om det ikke blev til VM-medaljer for de danske bueskytter ved VM i den hollandske by ´s-Hertogenbosch, så fik de alligevel en gevinst med hjem.

Den danske bueskytte Maja Jager sikrede fredag en OL-plads til Danmark ved det kommende OL i Tokyo i 2020.

- Vi kom til VM for at hente medaljer, men også for at hente OL-pladser. Det blev ikke til VM-medaljer, men vi er rigtig glade for OL-pladsen til Danmark, som Maja Jager sikrede os, siger landstræner Niels Dall i en pressemeddelelse.

Tidligere i turneringen tabte Maja Jager ottendedelsfinalen i en tæt kamp. Resultatet betød, at hun var blandt de fire bedste, der ikke var gået videre, og derfor fik hun mulighed for at kæmpe om tre OL-pladser.

Først blev det dog til et nederlag til svenske Christine Bjerendal, og derfor skulle Jager ud i en kamp om den sidste af de tre pladser i en direkte duel mod Audrey Adiceom fra Frankrig.

Den kamp vandt danskeren i sikker stil, og så var OL-pladsen i hus.

Senere kan den ene OL-plads blive skiftet ud med en holdplads med tre skytter. De pladser fordeles ved et kvalifikationsstævne.

Maja Jager vandt i 2013 VM i disciplinen recurve, som også er den disciplin, der dystes i ved OL. Hun ligger nummer et på Bueskydning Danmarks rangliste over Danmarks bedste skytter.

Foto: AP Landsholdsfodbold - 14. jun. 2019 - kl. 11:08 Dansk stjerne misser EM
Se også: Begge hold udvandrede fra dansk kamp: - Det var jo livsfarligt
Foto: Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Montreal: Kevin smadrede for 12 millioner

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere