Danske drenge afviste verdensberømt talentshow

Drengene bag ny stor dansk gymnastik konkurrence bliver kontaktet fra hele verden, for at deltage i tv-shows med millioner af seere. Hver gang har de sagt nej

FACEOFF har vokset sig stor i Danmark. Folkene bag håber formatet kan nå ud over landets grænser. Video: JumpOff Media

Casterne bag Britain's Got Talent har kontaktet dem. Det samme har folkene bag et af Japans største underholdningsshows med navnet 'Itte Q, - Let's Challenge the World'.

Programmer, der hver i sær har et tocifret antal millioner seere, og potentielt kunne sende Jesper Bertelsen og resten af holdet bag projektet FACEOFF på vej mod stjernerne.

Men drengene har vendt tommelfingeren ned ad.

Derfor sagde de nej
I en årrække har vennerne med Jesper Bertelsen i spidsen arbejdet målrettet på at forvandle deres gymnastikkonkurrence FACEOFF til springgymnastikkens svar på X Games.

Men da de store tv-shows henvendte sig, var svaret alligevel klart: Nej.

- Det har været et kæmpe dilemma for os, om vi skulle gøre det eller ej. For det er en oplagt mulighed for os at komme ud i verden og vise, hvem vi er. Men vi har valgt det fra, fordi vi gerne vil brænde igennem med vores egen konkurrence, siger Jesper Bertelsen der er en af hovedartiktekterne bag projektet.

Faceoff er vildt og Faceoff er følelser. Her er det holdet Team Jylland, der jubler. Foto: Mads Peter Iversern
Faceoff er vildt og Faceoff er følelser. Her er det holdet Team Jylland, der jubler. Foto: Mads Peter Iversern

Væk med det usexede
Formatet for FACEOFF er simpelt.

Væk med klappen i takt, stramme nylondragter, indmarch i en fuldt dansk gymnastikhal og ind med høje, tunge beats, flammekastere, euforiske stemning på lægterne og avancerede lysshow.

- Vi elsker gymnastik, men konkurrencerne var bare ikke særligt sexede. Derfor begyndte vi at kigge ud i verden efter inspiration.

- Vi begyndte at kigge på, hvad der fungerede for skateboard-, snowboard- og andre urbanekonkurrencer, som klarer sig godt, og hvor udøverne kan tjene penge, siger Jesper Bertelsen.

Jesper Bertelsen står her foran resten af styregruppen i forbindelse med sidste års FACEOFF. Foto: Mads Peter Iversen/Faceoff
Jesper Bertelsen står her foran resten af styregruppen i forbindelse med sidste års FACEOFF. Foto: Mads Peter Iversen/Faceoff
 

Video eksploderede
Da Jesper Bertelsen første gang stod i spidsen for FACEOFF tilbage i 2014, var der dog intet ting der tydede på, at udlandet ville kontakte drengene.

Eventet i Jespers hjemby Svendborg var fint besøgt, men interessen udenfor det danske gymnastikmiljø var til at overse.

Det ændrede sig dog på få timer, efter en video begivenheden et par dage efter den var slut, blev lagt på nettet.

I løbet af få timer eksploderede antallet af sidevisninger og på få døgn vidste mere end 700.000 mennesker fra hele verden, hvad FACEOFF var.

Siden har drengene hvert år holdt en konkurrence, hvor deltager feltet er blevet mere og mere internationalt, så der nu er deltagelse fra Nordens bedste springgymnaster, mens antallet af tilskuere er vokset fra at blive talt i hundrede til nu at tælle flere tusinde.

Således afholdes konkurrencen i år i Forum Horsens, hvor der over de to dage den løber, vil være besøg af i omegnen af 5000 mennesker.

Foto: Mads Peter Iversern
Foto: Mads Peter Iversern
 

Aftale med Cirque du Soleil
Den nye konkurrenceform har i den grad sparket døren ind til nogle af verdensstørste aktører indenfor underholdning.

Foruden de store talentshows, er drengene også blevet kontaktet af verdenskendte Cirque du Soleil, der laver forestillinger over hele kloden.

- Cirque du Soleil  vil i år sende konkurrence på deres Facebook-side, hvor de har flere hundredtusinde følgere. Det er kæmpe stort, siger Thomas Khanna der har stået for forhandlingerne med cirkusgiganten på FACEOFFs vegne.

Men selvom interessen er stor og mulighederne mange, skal der stadig løbes hurtigt, for at få det hele til at løbe rundt økonomisk.

- Drømmen og målet er at arbejde hen imod at afholde konkurrencer i udlandet. Vi vil være gymnastikkens svar på X Games, siger Thomas Khanna.

FACEOFF afholdes i år d. 14. og 15. juni i Forum Horsens.

 

FAKTABOKS

Til FACEOFF kan man opleve hold og individuelle gymnaster konkurrere mod hinanden i seks hæsblæsende discipliner.

Fælles for disciplinerne er, at de foregår i et højt tempo hvor elementer fra gymnastik, tricking, breackdance og parkour indgår.

Reglerne er simple. Den bedste vinder og kreativitet, mod og personligt udtryk i springende belønnes.

 

Kilde: FACEOFF

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere