Danske Michelle: Fødte i maj - i dag vil hun vinde Ironman

Michelle Vesterby fødte ved et kejsersnit i maj. Søndag håber hun at vinde Ironman Copenhagen

Michelle Vesterby blev mor i maj - i dag vil hun vinde Ironman i København. Foto: Jan Sommer
Michelle Vesterby blev mor i maj - i dag vil hun vinde Ironman i København. Foto: Jan Sommer

For de fleste mennesker er det en voldsom kraftanstrengelse at gennemføre de 3,8 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og 42,2 kilometer løb, der tilsammen udgør en ironman.

For danske Michelle Vesterby har udfordringen fået en ny dimension, for hun vil gøre det, tre måneder efter at hun fødte ved et kejsersnit, når hun søndag er til start i KMD Ironman Copenhagen.

Læg dertil, at hun går efter at vinde og dermed booke en plads til VM på Hawaii i oktober.

- Det vil være sindssygt fedt at vinde for tredje gang og lave hattrick. Det er ikke tit, at man får mulighed for det i min sportsgren.

- Formen er god. Jeg føler, at jeg er et godt sted, og at min krop responderer på det, jeg beder den om. Hovedet er toptunet og klar til den udfordring, det skal ud på. Jeg lægger alt over på "muscle memory" (muskelhukommelse) og satser på, at jeg kan hente en sejr hjem, siger Vesterby.

Artiklen fortsætter under billederne

Michelle er klar til dagens ironman, selvom hun er blevet mor i maj...

Michelle Vesterby anno 2016. Foto: Linda Johansen
Michelle Vesterby anno 2016. Foto: Linda Johansen

Hobro Hobro-piger går verden rundt: Derfor så de fodbold i bikini

Michelle Vesterby er gravid, men selvom hun er i tredje måned i november, så skal hun lige gennemføre endnu en ironman for at kvalificere sig til VM. Foto: Privat Anden sport Dansk stjerne er gravid: - Ikke færdig med sporten

Allerede sidste år trak Vesterby overskrifter, da hun stillede op ved en ironman i Mexico 15 uger henne i graviditeten for at kvalificere sig til VM.

Forsøget kiksede. Siden trænede hun uden at konkurrere frem til det planlagte kejsersnit og fødslen af sønnen Markus i maj.

De tre måneder siden fødslen er gået med amning og træning, og hendes kamp for at vende tilbage til eliten på rekordtid er dokumenteret i en række udsendelser på TV2.

Vesterbys ultimative drøm er at vinde en VM-medalje i den amerikanske østat. Men der er ikke garanti for, at hun vil sige ja til en billet i år.

- Min mission har ændret lidt undervejs. Jeg har haft op- og nedture under graviditeten og efterfølgende. Det ville selvfølgelig være rigtig fedt at stå på startlinjen ved VM igen.

- Men jeg har stået der syv år i træk og været så tæt på det podium. Jeg vil heller ikke tage imod billetten for enhver pris søndag. Hvis jeg kommer ind i en tid, der hedder 10 eller 11 timer, vil jeg heller ikke tage imod den. Jeg skal også være klar, når jeg står på Hawaii, siger hun.

Sådan så Michelle Vesterby ud i maj og april...

Sport Husker du Danmarks skøjteprinsesse? Her er Mikkeline i dag

Den nu 35-årige Michelle Vesterby blev nummer fire ved kvindernes ironman-VM i 2015. Året efter blev hun nummer seks.

I 2018 blev hun nummer 27 ved VM, og senere viste det sig, at hun var gravid under løbet.

Falder hun igennem på søndag, planlægger hun i stedet at tage det som en sjov oplevelse. Det vigtigste er at gennemføre - muligvis med en ammepause undervejs.

Allyson Felix er utilfreds med Nike. Foto: CARLO ALLEGRI/Ritzau Scanpix Atletik Gravid superstjerne nægtet kontrakt: - Beviser det er for mænd

Zuber scorede mod Brasilien ved VM i sommer - nu fortæller hans kone løs om livet som spillerkone. Foto: MARKO DJURICA/Ritzau Scanpix Tysk fodbold Spillerkoner afslører nøgenfotos

Den professionelle cykelrytter og triatlet Nathalie Birli har været ude for en helt forfærdelig oplevelse. Privatfoto Cykling Vågnede nøgen og bundet til en stol

Dette foto skaber ballade i Sverige, hvor John Guidetti og det svenske fodboldforbund har tvunget fotograf til at fjerne det fra Facebook (Foto: Michael Gräntz (www.mgzfoto.se) Landsholdsfodbold Hånede Danmark: Føler sig krænket af strand-foto

12 kommentarer
Vis kommentarer