'De sagde, ingen ville have sex med mig'

Den tidligere wrestler April Brooks mener blandt andet, at World Wrestling Entertainment-forbundet gik alt for meget op i hendes udseende

April Brooks med kælenavnet 'AJ Lee' fortæller nu om en svær tid, hvor ingen ville i seng med hende. Foto: Dave Allocca/Starpix/Shutterstock
April Brooks med kælenavnet 'AJ Lee' fortæller nu om en svær tid, hvor ingen ville i seng med hende. Foto: Dave Allocca/Starpix/Shutterstock

April Brooks med kælenavnet 'AJ Lee' er alt andet end tilfreds med den måde, hun blev behandlet på, da hun var aktiv i wrestling.

Det fortæller hun i en selvbiografi, skriver det schweiziske medie Blick.

Det er især forbundet World Wrestling Entertainment (WWE), som den 33-årige tidligere wrestler er meget utilfreds med. Hun mener nemlig, at forbundet gik alt for meget op i hendes udseende.

Derfor føler hun, at hun blev hånet, når hun ikke havde make-up på til sine kampe, og netop dette kunne tv-produktionerne bag WWE ikke fordrage synet af, fortæller hun.

'De sagde til mig, at ingen ville have sex med mig. Jeg græd tit og var desperat. Folk ville kun se på pæne kvinder og ikke på dem, der kæmper,' skriver hun i sin biografi ifølge Blick, hvor hun går i flæsket på WWE og kritiserer dem voldsomt.

Hun er dog langt fra den eneste, der gennem tiden har været ude og kritisere WWE. Flere af de kvindelige stjerner i wrestling har førhen udtrykt, at WWE udelukkende er en organisation, der forsøger at tjene penge.

De mener heller ikke, at organisationen tager højde for kæmpernes problemer og bekymringer, men i stedet forsøger WWE kun at opfylde egne behov.

April 'AJ Lee' Brooks trak sig tilbage fra kampsport i 2015. Inden da nåede hun at vinde WWE Divas Championship tre gange, som tidligere var den ene af to VM-titler, som de kvindelige kæmpere i wrestling kunne opnå.

Siden sit stop har hun dog primært beskæftiget sig med at skrive, hvorfor hun også har valgt at udgive en selvbiografi.

Se også: Vildt dobbeltliv

Se også: 'Jeg blev voldtaget!'

Se også: Verdensmester død - kun 27 år gammel

Se også: Norge i chok: OL-stjerne pludseligt død

Se også: Dobbelt verdensmester druknet - blev 32 år

 

93 kommentarer
Vis kommentarer