Annonce:
Annonce:

- Det er problematisk: 12-årige deltager i OL

Børn på 12-13-14 år deltager ved OL i Tokyo, men det er problematisk, mener professor

Rayssa Leal og Sky Brown fra Brasilien og Storbritannien er begge 13 år ved OL. På billedet er de dog 12, ligesom de yngste OL-deltagere. Foto: Michael Sohn/Ritzau Scanpix
Rayssa Leal og Sky Brown fra Brasilien og Storbritannien er begge 13 år ved OL. På billedet er de dog 12, ligesom de yngste OL-deltagere. Foto: Michael Sohn/Ritzau Scanpix
Annonce:

Når der fredag er åbningsceremoni ved De Olympiske Lege i Tokyo, så vil du muligvis falde over en række atleter, der ligner børn.

Og det er der en grund til - for det er faktisk børn. Yngst er Syriens bordtennishåb, Hend Zaza, der er født i 2009, og som 12-årig er den yngste OL-deltager siden den rumænske kunstskøjteløber Beatrice Hustiu i 1968.

Mens man i Danmark ikke har regler for alder for deltagelse i OL, så er det i Norge ikke tilladt at deltage i internationale konkurrencer i det år, hvor man fylder 12.

- Jeg ser det som problematisk. Olympiske konkurrencer får enorm medieopmærksomhed og medfører pres af mange slags. En 12-årig kan have langt større udbytte af mindre konkurrencer, hvor målet er udvikling og oplevelsen af at mestre ting, siger Sigmund Loland, der er professor ved Norges idrætshøjskole, til Dagbladet.

Annonce:

12-årige Hend Zaza stiller op i bordtennis ved OL

Yngste deltager nogensinde var græske Dimitrios Loundras, der som 10-årig vandt bronze i gymnastik ved OL i 1896. I 1924 deltog norske Sonja Henie ved OL i kunstskøjteløb som 11-årig, og i Danmark vandt svømmeren Inge Sørensen kendt som 'Lille henrivende Inge' bronze ved OL i 1936 i en alder af 12 år.

Siden har der været debat omkring en eventuel aldersgrænse ved OL, men den er ikke indført. Til gengæld kan de enkelte specialforbund indføre aldersgrænser for deres sportsgrene. I fodbold skal spillerne således være under 23.

Den syriske bordtennisspiller på 12 år indledte karrieren som fem-årig, og allerede som syv-årig viste hun potentiale, men borgerkrigen har gjort det svært.

Annonce:

- I løbet af konflikten har vi haft mange problemer, og vi trænede ikke meget eller rejste mellem byerne, så der har været modgang. Selv bolde har det været svært at skaffe, har Zaza sagt.

OL-kvalifikationen blev sikret med en sejr mod Mariana Sahakian fra Libanon, og dermed blev hun nationens anden bordtennisspiller ved OL nogensinde.

Udover Hend Zaza er der flere unge sportsfolk med ved OL. Skateboard har 15-årige Bombette Martin fra Storbritannien, 14-årige Misugu Okamoto fra Japan, 13-årige Sky Brown fra Storbritannien, 13-årige Rayssa Leal fra Brasilien og 12-årige Cocona Hiraki fra Japan med. Sidstnævnte er dog allerede født i 2008 og altså ikke helt så ung som den syriske bordtennisspiller.

Uden for skateboard har Canada den 14-årige svømmer Summer McIntosh med, mens USA har 15-årige Katie Grimes.

Artiklen fortsætter under billederne

Katie Grimes er 15 år. Foto: Jeff Roberson/Ritzau Scanpix
Katie Grimes er 15 år. Foto: Jeff Roberson/Ritzau Scanpix

Summer McIntosh er 14 år. Foto: Frank Gunn/Ritzau Scanpix
Summer McIntosh er 14 år. Foto: Frank Gunn/Ritzau Scanpix

Skateboarderen Sky Brown er 13 år. Foto: Charlie Neibergall/Ritzau Scanpix
Skateboarderen Sky Brown er 13 år. Foto: Charlie Neibergall/Ritzau Scanpix

Cocona Hiraki fra Japan er 12 år ved OL. Foto: Tsukasa Sano/Ritzau Scanpix
Cocona Hiraki fra Japan er 12 år ved OL. Foto: Tsukasa Sano/Ritzau Scanpix

Tidligere har man i Danmark lovgivet om, at Team Danmark ikke måtte involvere sig i træning med børn under 15, men den regel blev fjernet i 2004. De seneste mange olympiske lege har yngste dansker dog været mellem 15 og 18 år.

Annonce:

- Vi har ikke en nedre grænse eller en alderspolitik på området, men vi forholder os til de helt unge, som vi i øvrigt gør til alle atleter, ud fra individuelle behov og udfordringer, fortalte daværende Team Danmark-direktør Lone Hansen i 2019 til Politiken.

I den danske trup ved OL i Tokyo er den 17-årige svømmer, Clara Rybak-Andersen, yngst, mens 46-årige Rune Glifberg trækker gennemsnittet op blandt skateboarderne.

Allerede i 2019 blev historien fortalt om, hvordan Storbritannien satsede på en 10-årig til OL.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: