Det store bjørnekup

Debutant skød Bakken Bears på førstepladsen i Europa Cup

Landsholdsspiller Darko Jukic trådte i karakter i Ungarn og scorede 14 pont (Foto: KOUSTRUP KENNETH LYSBJERG)
Landsholdsspiller Darko Jukic trådte i karakter i Ungarn og scorede 14 pont (Foto: KOUSTRUP KENNETH LYSBJERG)

Du kan se alle Bakken Bears' europæiske kampe på hjemmebane live og gratis på ekstrabladet.dk.

De 17 dobbelte danske mestre fra Bakken Bears har gjort et kæmpe kup ved at hente den 26-årige Nimrod Andrew Hilliard IV tilbage til Danmark.

Den amerikanske guard gjorde en kæmpe forskel og blev topscorer, da Bakken Bears i aftes kom et stort skridt nærmere videre deltagelse i Europa Cup, da bjørnene på udebane slog de ungarske vice-mestre Egis Körmend med 86-80.

Så nu fører Bakken Bears gruppe H godt nok med samme antal point som ungarerne.

Med 19 point blev den nye amerikanske guard topscorer for Bakken Bears, mens landsmanden, årets spiller Ryan Evans scorede 16 point og landsholdsspiller Darko Jukic 14.

Nimrod Andrew Hilliard IV blev i sidste uge hentet tilbage til Danmark på trods af, at aarhusianerne ikke har den bedste erfaring med ham.

Amerikaneren er gammel kending og førte an i den ene af de tre gange, hvor Horsens IC har brudt Bakkens Bears ellers imponerende DM-stime med 10 danske mesterskaber ud af 14 siden 2005.

Det er Mimrod Andrew Hilliard IV i den gule trøje, som flyver rundt under kurven i en pokalfinale mod sin nye klub, Bakken Bears (Polfoto)
Det er Mimrod Andrew Hilliard IV i den gule trøje, som flyver rundt under kurven i en pokalfinale mod sin nye klub, Bakken Bears (Polfoto)
 

Efter at have forladt Horsens har amerikaneren været forbi den tyske 2. bundesliga og svenske Borås, hvor han ellers var 'mest værdifulde spiller'.

Efter at have fået debuten udsat, fordi der var uorden i papirerne til lørdagens opgør mod Amager i den hjemlige turnering, var alt, som det skulle være i Ungarn i provinsbyen Körmend tæt på den ungarsk/østrigske grænse.

Her gjorde den flittig scorende guard en stor forskel i et opgør, som var helt lige indtil 4. periode, men modsat kampen i Aarhus sluttede Bakken Bears i returopgøret bedst af og vandt med seks point.

Dermed var det første nederlag til de ungarske vicemestre en kendsgerning.

Nu venter der de danske mestre et opgør i Finland om en uge, inden der sluttes om 14 dage på hjemmebane mod Legia Warswaza.

Årets spilelr Ryan Evans var næstmest scorende hos Bakken Bears med 16 point (Foto: Ernst van Norde)
Årets spilelr Ryan Evans var næstmest scorende hos Bakken Bears med 16 point (Foto: Ernst van Norde)
 

Se også: Million-betalinger for europæisk eventyr

Se også: Jagter EM-drømmen

Se også: Syv sekunder før tid: Dansk gysersejr i hus

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere