DR bløder - dropper Tour og Champions League

Det er slut med Tour de France og Champions League i håndbold på DR fra 2020

Det er slut med at se højdepunkter fra Tour de France på DR. Foto: AP
Det er slut med at se højdepunkter fra Tour de France på DR. Foto: AP

En omfattende spareplan i DR vil for lyttere og seere især betyde mindre sport.

Det siger DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, under en præsentation af spareplanen, som er en konsekvens af det seneste medieforlig, og som skal skære op mod 400 stillinger i DR.

Besparelserne ramme især sport, underholdning og livsstil samt udenlandsk fiktion.

Besparelserne på sporten kommer til at betyde, at DR må fravælge dækning af visse store sportsbegivenheder, som for eksempel cykelløbet Tour de France og Champions League-håndbold.

Det betyder med al sandsynlighed, at tv-seere blandt andet må kigge langt efter det ellers så populære 'Tour-magasin' hver aften i Tour de France-perioden.

I et skriftligt svar uddyber underdirektør i DR Medier, Lars Høgsberg, de varslede besparelser på sportsområdet.

'Med planen kommer vi til at spare på vores sportsdækning, herunder også på vores køb af sportsrettigheder. Vi genkøber ikke Champions League i håndbold samt rettigheder til Tour de France når vores nuværende aftaler udløber i 2020 og samlet sparer vi over en fjerdedel på rettigheder. DR har tidligere vist EM slutrunder i fodbold for herrer, og dækningen af de helt store sportsbegivenheder, der for EM vedkommende også foregår i Danmark i 2020, er en del af vores fortsatte ambitioner for sporten', lyder det.

DR's presseafdeling bekræfter desuden, at det er slut med sportsnyheder på DR.

Som Ekstra Bladet tidligere har skrevet, så kommer DR til at købe en del af EM i fodbold i 2020 af Nordic Entertainment Group, der har sikret sig rettighederne til slutrunden.

Besparelserne rammer DR Sporten blot syv måneder efter, at man rykkede størstedelen af arbejdspladserne til nye lokaler i Aarhus.

Se også: Slut med TV2: Ny kanal kaprer EM i fodbold

Danmark fejrer en scoring under VM i Rusland. Ved den lejlighed delte DR rettigheder med TV2. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 18. sep. 2018 - kl. 10:54 Midt i fyringsrunde: DR bruger formue på stor fodboldbegivenhed

Se også: Eriksen kan tage kæmpe spring: Nærmer sig CL-rekord

Se også: Medie: Dansk storhold tæt på konkurs

Se også: Formel 1-boss raser og straffer kørere efter 'katastrofalt race'

Denis Vavro FCK blev helten, da han scorede på det afgørende straffespark i Europa League-kampen mod Atalanta. Nu kan han blive FCK's næste transferhit. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaen indefra: Kan give FCK transferjackpot

FC Barcelonas offensiv er god - og dyr! Spørgsmålet er, om den er for dyr...? Foto: Gabriel Bouys/AFP Sport og Spil Sådan bliver du kongen af CL-manager: Her er fælderne og de gode køb

Foto: AP Sport og Spil Debriefing fra Singapore: Magtbalance tipper for Magnussen

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen