Drama i privaten: Ignorerede konen i et år

Baseballspilleren Zach Davies' kone fortæller i et opslag på Instagram, at hendes mand har ignoreret hende i et år, samt at han har haft en affære

Zach Davies' kone har fået nok og søger nu om skilsmisse, efter han har ghostet hende i et år. Foto: Norm Hall/Ritzau Scanpix
Zach Davies' kone har fået nok og søger nu om skilsmisse, efter han har ghostet hende i et år. Foto: Norm Hall/Ritzau Scanpix

'I 2021 faldt min verden, som jeg kender den, fuldstændig fra hinanden.'

Sådan indleder basespilleren Zach Davies' kone, Megan, et opslag på Instagram, hvor hun afslører, at Davies ikke har taget kontakt til hende i over et år.

'Min mand droppede al kommunikation med mig, mens jeg var hjemme i Arizona, og han var i en anden stat. Han sendte en sms klokken seks om morgenen, og så blokerede han mig,' skriver hun.

Efterfølgende fandt hun tilmed ud af, at 29-årige Zack Davies var hende utro.

Nu har Megan så fået nok, og derfor søger hun om skilsmisse.

'Jeg har været nødt til at søge om skilsmisse uden at have en eneste samtale med den person, jeg har opbygget et liv med. Jeg har brugt ti år af mit liv på at støtte og elske denne mand.'

'Jeg gjorde hans drøm til min, for at han så ghoster sin kone, efterlader sine hunde og lader mig finde ud af, at han har en affære gennem andre.'

Davies har ikke offentligt svaret på sin kommende ekskones opslag på trods af de alvorlige afsløringer.

Megan slutter sit lange opslag af med en decideret stikpille til Davies:

'I dag tager jeg magten tilbage fra en person, der aldrig fortjente den i første omgang.'

Til dagligt er Zach Davies pitcher hos Arizona Diamondbacks, der spiller i den amerikanske baseball-liga, MLB.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst?

Drama efter guldkamp: FCK-fan tæsket efter bizart optrin

Han er AGF's ønsketræner

Gribbene cirkler over Raiolas lig

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tredje afsnit af Ekstra Bladets podcast 'Blodbold' er ude. Hør, hvordan FIFA blev en grisk mafiabande, herunder eller i din podcast-app:

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind