Dyster melding: Tvivler på OL i 2021

En professor i infektionssygdomme tror ikke, at coronavirus vil være under kontrol i hele verden næste år

Danmark er forsvarende olympiske mestre i Håndbold. Måske kan dew ikke forsvare den titel i 2021. Foto: Jens Dresling
Danmark er forsvarende olympiske mestre i Håndbold. Måske kan dew ikke forsvare den titel i 2021. Foto: Jens Dresling

En japansk virusekspert sår tvivl om, hvorvidt sommer-OL i Tokyo kan afvikles i sommeren 2021.

Coronavirus har allerede rykket legene fra i år til næste år, men Kentaro Iwata, der er professor i infektionssygdomme ved Kobes Universitet, tvivler på, at topidrætsfolk og sportsfans fra hele verden er klar til at samles næste år.

Det siger han på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet AFP.

- For at være ærlig tror jeg ikke, at det er sandsynligt, at OL bliver afholdt næste år.

- To betingelser skal opfyldes for at kunne afholde OL: Den ene er, at coronavirus skal være under kontrol i Japan. Den anden er, at coronavirus skal være under kontrol overalt, fordi man inviterer atleter og tilskuere fra hele verden.

- Japan kan muligvis kontrollere virusset næste sommer - det ville jeg ønske - men jeg tror ikke, at det ville være tilfældet over hele kloden, og derfor er jeg meget pessimistisk med hensyn til at kunne afholde OL næste sommer, siger Kentaro Iwata.

Kentaro Iwata tvivler på, at OL kan blive afholdt i 2021. Foto: Kentaro Iwata/Reuters
Kentaro Iwata tvivler på, at OL kan blive afholdt i 2021. Foto: Kentaro Iwata/Reuters
 

Professoren kritiserede tidligere i år Japans håndtering af det coronavirusbefængte krydstogtskib Diamond Princess, der lå i havn ud for den japanske by Yokohama.

Skibet blev sat i karantæne, og over 700 personer ombord endte med at blive smittet med virusset. 13 af de smittede døde.

Efter planen er der OL-åbningsceremoni i Tokyo 23. juli næste år.

Billedet af en beruset Ivan Uhkov er gået vitalt, og 'springet' fra Lausen er set
af omkring syv millioner. Foto: AP/Keystone Sport og Spil Stangstiv russer gik verden rundt: Så blev han syndebuk

Verdens hurtigste dopingsnyder hedder fortsat Ben Johnson (Foto: AP) Sport og Spil Vandt legendarisk finale: Endte som national skændsel

19 kommentarer
Vis kommentarer