Endnu en skandale: Anholdt på yacht

Conor McGregor blev angiveligt anholdt på sin yacht for øjnene af sin familie, efter han blev anklaget for seksuel krænkelse og overgreb

Conor McGregor blev anholdt og siden løsladt på den franske ø Korsika, efter at han blev anmeldt for seksuel krænkelse og overgreb på en bar. Foto: PHBR/ritzau Scanpix
Conor McGregor blev anholdt og siden løsladt på den franske ø Korsika, efter at han blev anmeldt for seksuel krænkelse og overgreb på en bar. Foto: PHBR/ritzau Scanpix

Conor McGregor blev sidste uge anholdt for at have blottet sig for en kvinde på en bar på den franske ø Korsika.

Kvinden, der anmeldte hændelsen, hævder, at Conor McGregor blottede sig, hvorefter han overfaldt hende efter en lang dag med druk.

Nu forlyder det, at McGregor blev anholdt for øjenene af sin mor, Margaret, sin kone, Dee Devlin, samt parrets to børn, da politiet gik ombord på McGregors yacht ud for ferieøen.

McGregor nægtede alle tiltaler og blev senere løsladt, men sagen bliver stadig efterforsket på Korsika.

En kilde tæt på efterforskningen fortæller ifølge Mirror, at der er foretaget fysiske rutine-tests på den forurettede kvinde, men der er ikke kommet resultater af dem endnu.

Artiklen fortsætter under billedet:

 

Foto: John Gurzinski/Ritzau Scanpix MMA McGregor anholdt

Derfor kigger man efter andre beviser, der kan opklare sagen.

- Det er muligt, at hændelsen er blevet filmet, da den fandt sted på et travlt sted, hvor der er stationære kameraer overalt, tilføjer kilden.

Derudover vil de ifølge kilden forsøge at tale med gæsterne på baren for at finde ud af om nogen har filmet hændelsen på deres mobiltelefoner.

Irerens manager, Audie Attar, har udsendt en udtalelse, hvor han er meget klar i spyttet omkring hændelsen.

'Jeg er irriteret og udsender en høj og tydelig advarsel: Conor McGregor er ikke og vil ikke være et mål for dem, der prøver at score en overskrift eller en fed payday'.

Artiklen fortsætter under billedet:

McGregor blev i 2019 anholdt for væbnet røveri i Miami. En røveri han ikke blev dømt for. Foto: SMG/Ritzau Scanpix
McGregor blev i 2019 anholdt for væbnet røveri i Miami. En røveri han ikke blev dømt for. Foto: SMG/Ritzau Scanpix
 

Støtte fra præsident
Conor McGregor og UFC-præsidenten, Dana White har ikke lagt skjul på, at de to er rigtig gode venner. McGregor kæmpede i UFC, da han var aktiv, og det er der, venskabet er vokset.

På et pressemøde sagde Dana White, at McGregor ikke havde brug for hjælp eller råd efter anholdelsen, men at ireren vidste, hvor han han var, hvis han skulle have brug for det.

White blev også spurgt, om den nye McGregor-skandale kommer til at forhindre et nyt comeback i UFC.

- Jeg ved ikke nok omkring Conors situation. Jeg ved, hvad I har læst. Jeg har læst det samme. Conor har trukket sig tilbage.

Conor McGregor har efterhånden trukket sig tilbage fra UFC og MMA et par gange, hvorefter han er kommet tilbage igen. Derfor tror mange ikke på, at han for alvor er trådt ud af oktagonen.

Han trak sig tilbage i juni, efter at han besejrede Donald 'Cowboy' Cerrone på teknisk knockout i første runde 18. januar i år.

Det er ikke første gang, at McGregor bliver anholdt. Han har tidligere været anholdt for væbnet røveri i Miami og for at slå en mand på en pub i Dublin.

Han blev ikke dømt for røveriet og kunne "nøjes" med en bøde på omkring 7500 kroner for slaget på pubben. Lommeuld i forholdt til McGregors networth på over 750.000.000 kroner.

Brian Laudrup er endelig erklæret rask for den lymfekræft, han fik konstateret i 2010. Foto: Peter Cziborra/Ritzau Scanpix Anden sport Brian Laudrup er rask

Det er ikke første gang at Phil Foden har kontakt til andre kvinder, selvom han har både kæreste og barn i England. Foto: John Sibley  /Ritzau Scanpix Engelsk fodbold Ramt af sexskandale: Har gjort det før

Jubel i Aarhus efter den sikre sejr over oprykkerne fra Vejle. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Superligaen Måldrama i Aarhus

Lewis Hamilton tog søndag sin grandprix-sejr nummer 90. Foto: Jennifer Lorenzini/Reuters Formel 1 Over grænsen: - Folk var i fare

Ståle Solbakken har stadig problemer med FCK-mandsksabet. Foto: Lars Rønbøg / Getty Images FC København Nådesløs: Du har problemer, Ståle

36 kommentarer
Vis kommentarer