Fantastisk rekord: Basketballstjerne tangerer Michael Jordan i NBA

I nu 866 NBA-kampe i træk har Cleveland Cavaliers-spilleren LeBron James scoret et tocifret antal point.

LeBron James dunker et af sine 41 point i nettet i kampen mod Charlotte Hornets. James og Cleveland Cavaliers vandt kampen 118-105. Foto: Chuck Burton
LeBron James dunker et af sine 41 point i nettet i kampen mod Charlotte Hornets. James og Cleveland Cavaliers vandt kampen 118-105. Foto: Chuck Burton

Basketballstjernen LeBron James tangerede natten til torsdag en af legenden Michael Jordans mange rekorder i NBA.

Med 41 point for Cleveland Cavaliers førte LeBron James sit hold til en sejr på 118-105 over Charlotte Hornets.

Dermed nåede 33-årige James op på 866 kampe i træk med et tocifret antal point.

Det samme præsterede Michael Jordan for Chicago Bulls i årene fra 1986 til 2001, hvor han var ligaens største stjerne. Mange regner ham fortsat i dag for historiens bedste spiller.

LeBron James indledte sin fornemme stime med minimum ti point per kamp i januar 2007.

To gange har han lige nøjagtig holdt stimen kørende med nøjagtig ti point. Første gang i oktober 2007. I januar var den tocifrede pointstime igen tæt på at blive brudt.

Basketballstjernen er stolt over pointstimen, som han satser på at udbygge.

- Det viser, at jeg har holdt min krop ved lige. Jeg har holdt formen gennem alle disse år og alle de kampe - 866, siger LeBron James til Fox Sports.

- Hver gang jeg bliver nævnt i sammenhæng med Mike (Michael Jordan, red.) og andre af de store navne, viser det mig, at jeg gør det rigtige. Forhåbentlig kan jeg fortsætte med det, siger han.

Senere på ugen kan LeBron James overgå Jordans rekord, når Cleveland Cavaliers møder New Orleans Pelicans.

Se også: Dødsulykke rystede sporten: Nu afslører vennerne uhyggelige detaljer
Se også: Lars Eller sender Washington tæt på NHL-slutspillet

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere