Fire dage med kæmpe event i København: Sådan påvirker det dig

Fra onsdag til søndag afholdes en af verdens største ironman-begivenheder i hjertet af København og dele af Nordsjælland. Det medfører omfattende trafikale ændringer

Geels bakke er et af de steder der, ligesom sidste år, vil være afspærret på søndag under KMD IRONMAN Copenhagen 2017. Foto: Getty Image/IRONMAN
Geels bakke er et af de steder der, ligesom sidste år, vil være afspærret på søndag under KMD IRONMAN Copenhagen 2017. Foto: Getty Image/IRONMAN

Mere end 9.000 jernmænd - og kvinder - fra 50 lande skal dyste i forskellige triatlonkonkurrencer over de næste fire dage, hvor hovedeventet KMD IRONMAN slutter den store sportsuge på søndag.

Hele hovedstadsområdet vil blive markant berørt af Ironman-begivenheden, der med 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42 km løb kommer til at påvirke trafikken i indre by, Amager og Nordsjælland. Derfor vil der også være en masse mennesker, der bliver nødt til at kører en anden vej til arbejde de følgende dage. Til dem appellerer Frej Elbæk Schjeldal, kommunikationschef for IRONMAN Danmark, til, at man vi væbne sig med tålmodighed, mens begivenhederne står på.

- Vi opfordrer folk til at være opmærksomme på, at det her event er der og så udvise en smule tålmodighed, så det kommer til at glide så godt som muligt. Vi ved godt, at det for nogen vil være en forstyrrelse på vej mod en fødselsdag, men vi håber på deres forståelse, selv om det kan tage længere tid end normalt.

Han fortæller videre, at det vigtigt, man holder sig orienteret på sin egen kommunes hjemmeside eller gennem den trafikinformation, der ligger på deres site, hvor der vil være råd til mulige omkørsler og overgange, der er lavet i samarbejde med kommuner, vejdirektoratet og politiet, for at afvikle trafikken med mindst mulige gener. 

Ud over den store ironman på søndag løber blandt andet Danmarks største motionstriatlon af stablen i dagene op til det afsluttende event, ligesom andre mindre begivenheder finder sted. Du kan få overblikket over de vigtigste afspærringer her.

 

Onsdag:
Havnegade og Nyhavn vil i en kortere periode være spærret mellem kl. 18-20 i forbindelse med åbningsarrangementet Who Is Number One Run, hvor 1.200 deltagere forventes at være med til en løbetur

Torsdag og fredag:
I tidsrummet 17-21 vil Amager Strandvej fra Søvænget, Prags Boulevard og til Raffinaderivej nr. 10 være lukket i begge retninger.

Lørdag:
Allerede lørdag fra kl. 06.00 vil området fra Langebro, Søren Kirkegaards Plads (Den Sorte Diamant). Slotsholmsgade (Børsen/Christiansborg), Christian IV's bro (Nationalbanken), Havnegade, Amaliegade, dele af Nyhavn samt Ofelia Plads (Målområde) være spærret.

Søndag:
Fra natten til søndag vil der være spærret i hele området fra Langebro, Søren Kirkegaards Plads (Den Sorte Diamant), Slotsholmsgade (Børsen/Christiansborg), Christian IV's bro (Nationalbanken), Havnegade, Amaliegade, dele af Nyhavn, Ofelia Plads (Målområde), Kvæsthusgade, Toldbodgade, Skt. Annæ Plads, Grønning, Kalkbrænderivej, Østbanegade, Kalkbrænderihavnsgade. Sidste atlet kommer i mål kl. 23.45 - dele af ruten vil blive åbnet i takt med at de sidste atleter afslutter cykelruten.

Men det er dog langt fra alle ændringerne i den fire dage lange periode. Hvis du vil se, om du bliver berørt af ruteændringer og vejspærringer kan du danne dig det fulde overblik her.

Ironman Copenhagen

På søndag byder Ekstra Bladet velkommen til live-dækning af KMD Ironman Copenhagen 2017. Vi er naturligvis med hele dagen, når det går løs i København.

Med mere end 3.000 startende triatleter er KMD Ironman blevet en af de største af sin slags i verden. Det forventes, at der vil være mere end 200.000 tilskuere langs ruten, som starter ved Amager Strandpark og slutter ved Skuespilhuset.

Du kan opleve det hele og få alle reaktionerne fra det store event her på Ekstra Bladet. Følg med på søndag, hvor vi går i luften kl. 06:00 og hele vejen frem til kl. 24:00.

Danske Michael sætter verdensrekord i ironman-projekt

 

Dennis svømmede fra Danmark til Tyskland: - Jeg vil redde udsatte børn