Annonce:
Annonce:

Flere russiske forbund får invitationer

Ruslands forbund i brydning, udspring og gymnastik er blevet inviteret til at deltage i Asian Games

Russerne kan komme med til OL via Asian Games. Det er uvist, hvor mange russiske atleter der kommer til at deltage. (Arkivfoto). Foto: Franz Waelischmiller/Ritzau Scanpix
Russerne kan komme med til OL via Asian Games. Det er uvist, hvor mange russiske atleter der kommer til at deltage. (Arkivfoto). Foto: Franz Waelischmiller/Ritzau Scanpix
Annonce:

Asian Games kan få deltagelse af russiske brydere, gymnaster og udspringere.

I hvert fald har de russiske forbund inden for de tre sportsgrene modtaget invitationer til at deltage i sportsbegivenheden. Der er OL-billetter på højkant i to af dem.

Ifølge Reuters oplyser Vasily Titov, formand for gymnastikforbundet, og Mikhail Mamiashvili, præsident i brydeforbundet, i to interviews med tv-stationen Match TV, at de har modtaget invitationen fra de internationale forbund.

- Vi har svaret, at vi er interesserede, og så stiller de med betingelserne for vores deltagelse, siger Mikhail Mamiashvili til Match TV.

Over for det russiske nyhedsbureau Tass fortæller Ruslands forbund for udspring desuden, at de russiske udspringere er velkomne ved Asian Games, som afholdes i kinesiske Hangzhou fra 23. september til 8. oktober. Det har Asiens Svømmeforbund bestemt.

Her er der dog ikke OL-pladser på spil.

Annonce:

- Selv om det ikke har status af kvalifikation til OL, er vi interesserede i at tage del i stævnet, fordi vores atleter har brug for træning, siger den russiske udspringspræsident, Stanislav Druzhinin, ifølge Tass.

Efter invasionen af Ukraine er Rusland og Hviderusland mange steder blevet udelukket fra at deltage i turneringer og stævner. Det kan besværliggøre atleternes muligheder for at komme til OL.

Asiens Olympiske Komité (OCA) har til gengæld givet grønt lys til, at atleter fra de to lande kan deltage til deres arrangement.

Rusland har aldrig tidligere deltaget ved Asian Games, men begyndte at flirte med muligheden i 2022, efter at landet som følge af krigen var udelukket fra international sport.

Også Den Internationale Olympiske Komité (IOC) så positivt på muligheden, lød det fra præsident Thomas Bach i december.

IOC åbnede i januar en dør på klem for, at russere og hviderussere kan komme med til OL i Paris som neutrale atleter.

Asian Games skulle have været afviklet i 2022, men blev udsat til 2023 på grund af coronapandemien.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
BREAKINGBREAKING
LIGE NU
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: