Følg med live: Nu rammer van der Daart skiven

Sandsynligheden for, hollænderen rammer skiven, er tilsyneladende større, end da han spillede fodbold. Se med, når van der Vaart og co. duellerer i 'Denmark Open & Masters 2019'. Følg med live her

van der Vaart er eftersigende en ganske habil dartspiller. Foto: Bongarts/Getty Images
van der Vaart er eftersigende en ganske habil dartspiller. Foto: Bongarts/Getty Images

Denne weekend løber Skandinaviens største dartstævne - 'Denmark Open & Masters 2019' - af stablen i Dokken i Esbjerg.

Turneringen begyndte lørdag, og den har derfor allerede kastet de første vindere af sig. Blandt kvinderne var det Fallon Sherrock, der løb med sejren, og blandt mændene var det Wesley Harms. I juniorkatagorien blev det henholdvis Anick Sonnichsen og James Beeton.

Dartturneringen kræver en tilladelse for at stille op, men den kan man tilkøbe sig, så i princippet kan må gå ind fra gaden og spille mod nogle af verdens bedste dartspillere.

Og en af de mange deltagere er den tidligere fodboldstjerne Rafael van der Vaart, der har været fast inventar i fodboldklubber såsom Real Madrid, Tottenham og FC Midtjylland.

- Ja, den er god nok. Han har interesseret sig for dart i mange år og har faktisk deltaget i et par turneringer, hvor en af sportens største stjerner Phil Taylor blandt andet var med. Han spiller ganske stabilt, og dart er jo en kæmpe sportsgren i Holland, så det kommer ind med modermælken, fortæller formand for Dansk Dart Union (DDU), Henrik Vestbo, til Ekstra Bladet.

Rafael van der Vaarts bror, Fernando, er også dartspiller og stillede også op sidste år i selvsamme turnering, så sporten er bestemt ikke fremmed for familien.

Turneringen begynder klokken 11.30 med herre- og damesingle. Juniorsingle begynder klokken 12.00. Det er ikke muligt at sige hvem der kommer på mellem kl 11.30 og 15.00 da det bliver et valg fra arrangører og dommer. Den forventede plan fra klokken 15.00 er:

Juniorfinaler: 15.00-16.00
Kvartfinaler: 16.00-17.00
Semifinaler: 17.00-18.00
Finaler: 18.00-19.00

 

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere