Før Europas OL: Mine forældre dør bag tremmer

Nu beder datteren danske idrætsfolk om hjælp inden legene i Baku

Hun er en spinkel pige, som kæmper for sine forældres liv. Men hun har brug for hjælp. Derfor retter hun her en appel til de 6000 idrætsfolk, herunder 40 danske, som i juni skal deltage i de Europæiske Lege i Aserbajdsjans hovedstad Baku.

29-årige Dinara Yunus er selv fra Baku, men efter flere trusler fra regimet flygtede hun i 2009 til Holland, hvor hun har fået politisk asyl. Hendes forældre Arif og Leyla Yunus fulgte i første omgang med til Holland, men så bød deres samvittighed dem at vende tilbage til Aserbajdsjan for at fortsætte kampen for fred og demokrati.

29-årige Dinara Yunus frygter for sine forældres liv. foto: Ole Steen
29-årige Dinara Yunus frygter for sine forældres liv. foto: Ole Steen
 

Det har de betalt en høj pris for. Leyla Yunus er internationalt anerkendt for sin kamp for menneskerettighederne. Hun har modtaget priser i både Frankrig, Polen og Tyskland, og hun har været indstillet til Nobels fredspris. Hun har konstant været en torn i øjet på Aserbajdsjans diktator, præsident Ilham Aliyev. I sommer slog han til og fjernede ægteparret Yunus fra Bakus gader. De er blandt andet sigtet for forræderi, som kan give fængsel på livstid.

Få dage før før Leyla Yunus blev arresteret 30. juli, skrev hun et åbent brev til Den Europæiske Olympiske komite, EOC, som har tildelt Baku de Europæiske Lege. I brevet fortalte Leyla Yunus om de mange systemkritikere, som bliver tortureret til døde i Aserbajdsjans fængsler.

Hun berettede om de 60.000 hjem i Baku, der blev jævnet med jorden fra 2009 til 2011 for at gøre plads til det Internationale Melodi Grand Prix. I den anledning blev hun interviewet til New York Times. Interviewet blev bragt 10. august 2011.

Dagen efter blev familien Yunus ejendom, som ud over privatbolig også rummede et krisecenter for kvinder, en organisation mod landminer og Instituttet for Fred og Demokrati, jævnet med jorden af en bulldozer. Og det var med indhold.

Leyla Yunus fortalte også EOC, at yderligere 80.000 boliger i Baku bliver ødelagt for at gøre plads til de Europæiske Lege.

I en tale 24. juni i Strasbourg hævdede præsident Ilham Aliyev, at der ikke er politiske fanger i Aserbajdsjan.

I sit opråb til EOC en uge senere oplistede Leyla Yunus navnene på 90 politiske fanger. Hun sluttede sit brev til EOC med en opfordring om at ændre beslutningen:

– At afholde de første Europæiske Lege i Aserbajdsjan er i direkte modstrid med ideerne om fred, humanisme og retfærdighed. Det er et overgreb mod hele den olympiske ide. Frihedssøgende borgere i vores land støtter kampagnen mod at afvikle de Europæiske Olympiske Lege i et autoritært Aserbajdsjan dækket af blod og tårer.

Siden har ingen hørt fra hende. Og EOC har aldrig reageret.

Det sidste billede af Leyla Yunus. To gorillaer fører hende til fængslet.
Det sidste billede af Leyla Yunus. To gorillaer fører hende til fængslet.
 

Gigant arena i et fattigt land: Det olympiske stadion er ved at blive færdigbygget i Baku, hovedstaden i den tidligere sovjetrepublik Aserbadjan. Investeringerne i De Europæiske Olympiske Lege er astronomiske, men det korrupte diktatur betaler gladeligt, hvad det koster, for at få international bevågenhed. Sport og Spil Diktatorens blodige sommerlege i Baku

Nu tager hendes datter over. Ekstra Bladet mødte Dinara Yunus i Amsterdam, hvorfra hun forsøger at fortsætte sine forældres kamp. Hun har selv skrevet til EOC. Uden at få svar. Nu forsøger hun at appellere til de mange tusinde idrætsfolk, som skal deltage i legene. Herunder også mange danskere. 

– Jeg vil skrive til alle deltagerne. Jeg vil spørge dem om, hvorfor de vil deltage i lege i et land, hvor der ikke er frihed, og hvor så mange mennesker lider og er i fængsel. Sportsfolkene kommer for at feste, mens andre bliver torteret og dræbt i Bakus kolde fængselsceller. Jeg vil opfordre deltagerne i legene til at rejse spørgsmålet om de politiske fanger. De kan gøre det ved pressekonferencer og i interview eller ved at bære en t-shirt, som gør opmærksom på forholdene. Ellers er det bedre at holde sig væk. Det frygter præsidenten. Han er bange for en boykot, siger Dinara Yunus.

Hun har svært ved at forstå, at det internationale samfund ikke griber ind overfor Aserbajdsjan, hvor forholdene kun bliver værre, jo nærmere vi kommer legene. Landet har flere politiske fanger end Rusland og Hviderusland har tilsammen. 120 sidder nu fængslet i Aserbajdsjan 

– Jeg har forsøgt at komme i kontakt med den hollandske regering. Men der er tavshed over hele linien. De eneste som ikke har været stille er EU-parlamentet, som har lavet en resolution, hvor de kræver mine forældre løsladt. Men ingen har fulgt op. 

– Hvis der ikke sker noget, vil min mor dø i fængslet. Hendes helbred er allerede dårligt, og hun kan ikke overleve et længere ophold bag tremmer. Hun har tabt 16 kilo, siden hun blev fængslet og har både sukkersyge og leverbetændelse.

– Myndighederne ved godt, at hendes helbred er dårligt, men de er kun ude på at ødelægge hende. Hun har brug for at komme på hospitalet. Det samme gælder min far. Han har allerede haft to mindre hjerteanfald. Og nu er han i det værste fængsel i Aserbajdsjan. Ofte vil de ikke engang lade hans advokat se til ham. Det sammen skete med min mor, da hun blev overfaldet i fængslet. Hendes advokat blev nægtet adgang i flere dage, indtil mærkerne var forsvundet.

– Myndighederne bruger de samme tricks, som Stalin gjorde. Sidste sommer i Baku var som i det gamle Sovjetunionen. Hele familier blev arresteret, og der blev brugt opdigtede anklager. Min mor var på vej ind i sin bil, da politiet dukkede op og tvang hende med. Senere ringede de fra anklagerens kontor til min far og fortalte ham, at hun var tilbageholdt. Min far tog derhen med sin advokat og så blev min far også fængslet.

Arif og Leyla Yunus sidder begge fængslet. Deres fremtid er uvis. Foto: Ole Steen
Arif og Leyla Yunus sidder begge fængslet. Deres fremtid er uvis. Foto: Ole Steen
 

– Politiet bruger tortur, og jeg er bange for, at de vil true med at tortere min far, hvis ikke min mor underskriver en tilståelse. Intet stopper dem. De har vedtaget en lov der gør, at de kan tilbageholde fanger i halvandet år uden at bringe dem for retten. 

– Mine forældre har ingen beskyttelse. Der er ingen, de kan bede om hjælp. De har kun deres advokater, men hvad kan de gøre? Anklageren har allerede fjernet flere advokater. Der bliver lagt pres på advokaterne. De er også bange.

– Aserbajdsjan lever ikke op til de internationale aftaler og forpligtelser. Men det skræmmende er, at ingen gør noget for at presse præsident Aliyev. Det er vel pengene, der gør det. Og Aserbajdsjans olie og gas. Europa har problemer med Rusland, og derfor er det åbenbart vigtigt at holde sig gode venner med Aserbajdsjan, der også ligger strategisk placeret i forhold til Iran.

– Men jeg er ikke politiker. Jeg er blot en datter af to forældre, som er engageret i menneskerettigheder. Jeg føler en forpligtelse til at fortsætte deres arbejde. De begyndte allerede at arbejde for folks rettigheder i Sovjettiden, og de har altid kæmpet for de politiske fanger og mod undertrykkelsen. Nu bliver de straffet for deres humanitære arbejde. 

– Jeg frygter at miste dem. De er alt, hvad jeg har af familie. Jeg tror ikke, præsident Aliyev af sig selv vil løslade mine forældre. Dertil er min mor for ærlig og kritisk. Så hvis ikke de vestlige lande bruger de Europæiske Lege til at presse regeringen i Aserbajdsjan til at frigive de politiske fanger, kommer jeg nok ikke til at se mine forældre igen. Så dør de i fængslet.

– Min far er fyldt 60 i fængslet, og min mor fylder 60 i december. Min mor kan ikke håndtere en computer, uden at min far er i nærheden. De har været sammen siden de var 21 år. En uge efter de havde mødt hinanden friede min far. De har ikke været adskilt siden. Ikke før de for otte måneder siden blev indsat i hver sit fængsel. For min mor er det ren tortur. Det ikke at vide hvordan hendes mand har det. Og hvis min far hører, min mor er blevet overfaldet i fængslet kan han få stress, som kan udløse et nyt hjerteanfald.

Den lille familie. Nu drømmer Dinara om, at de kan blive genforenet i Holland. Foto: Privat
Den lille familie. Nu drømmer Dinara om, at de kan blive genforenet i Holland. Foto: Privat
 

– Jeg har ikke set mine forældre siden maj 2013, hvor de besøgte mig i Holland. Jeg kan ikke skrive til dem, og de kan heller ikke skrive til mig. Det er kun via advokater, at jeg kan få at vide, hvordan de har det.

– Min drøm er, at mine forældre kommer ud af Aserbajdsjan og kommer til at leve sammen med mig i Holland. De har fortjent at bruge tid på sig selv efter at have kæmpet for andre i mere end 30 år. Men jeg har ikke meget at have håbet i. Det mistede jeg allerede efter tre måneder. Nu er der gået otte måneder, og hvis ikke det sker i forbindelse med De Europæiske Lege, frygter jeg, det aldrig sker.

FAKTA OM LEGENE I BAKU

De Europæiske Lege i Aserbajdsjans hovedstad, Baku, er de første af sin art. Legene åbnes 12. juni med en stor ceremoni på National Stadium med plads til 65.000 tilskuere. Afslutningsceremonien finder sted 28. juni.

Der er 20 idrætsgrene på programmet i Baku.

Det danske hold forventes at bestå af 40 deltagere.

I alt vil 6000 atleter fra 50 lande stille op. 

I enkelte discipliner er der billetter på højkant til OL i Rio i 2016. Det gælder blandt andet i landevejscykling, bordtennis, skydning og bueskydning.

I andre sportsgrene er det kun amatører og juniorer, der må deltage. Det gælder således svømning, hvor kun juniorer er med, og atletik, hvor kun atleter fra den internationale tredje division må lege med.

Det er på mange måder et underligt OL, som er uden roning, fodbold og håndbold, som ellers kunne være interessant set med danske briller.

Som noget nyt har værterne med accept fra Den Europæiske Olympiske komite indført præmiepenge. Det er for at lokke atleter til. Guld belønnes med 6000 euro, (45.000 kr.) sølv med 4000 og bronze med 2000. Det strider mod det olympiske charter, hvor der står, at det sportslige skal være incitamentet til at deltage.

Der er akkrediteret 1300 journalister til legene. Heraf er de 600 fra Aserbajdsjan. Meget godt klaret af en nation uden en fri og uafhængig presse. 

TV2 Sport sender fra legene i Baku. 

De Europæiske Lege skal afvikles hvert fjerde år, og antallet af discipliner kan ændre sig fra gang til gang.

I næste måned sættes der navn på værten i 2019. Indtil videre har seks byer ansøgt om at blive den næste vært i rækken. Iblandt er der byer fra Rusland, Holland og Tyrkiet.

Below you can see an english version of the TV-spot:

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere