Fornærmet over tweet: Kina boykotter storhold

Basketballholdet Houston Rockets' direktør beklager, hvis han har fornærmet Kina med et tweet om Hongkong

Sportskrisen er opstået i kølvandet på Daryl Moreys støtte til demonstranterne i Hongkong. Men hvorfor er det optøjer? Få et kort overblik her. Video/redigering: Reuters/Kristian Hansen.

Det kinesiske tv-netværk CCTV vil ikke længere sende Houston Rockets' kampe i Kina.

Det oplyser netværket i en pressemeddelelse natten til mandag dansk tid.

Beslutningen kommer som en reaktion på, at basketballholdets sportsdirektør, Daryl Morey, har ytret sin støtte til demonstranterne i Hongkong.

Daryl Morey trækker i land, efter han postede kontroversielle tweets. Foto: Ritzau Scanpix
Daryl Morey trækker i land, efter han postede kontroversielle tweets. Foto: Ritzau Scanpix
 

Fredag delte han et opslag på Twitter med buskabet: "Kæmp for frihed. Støt Hongkong". Opslaget er efterfølgende blevet slettet.

Siden da har Houston Rockets ihærdigt forsøgt at begrænse konsekvenserne af de negative reaktioner, som opslaget har fået i Kina.

- Det var ikke meningen at fornærme fans af Rockets eller mine venner i Kina. Jeg ytrede en tanke, baseret på en fortolkning af nogle komplicerede begivenheder, skriver Daryl Morey på twitter natten til mandag dansk tid.

- Mine tweets er mine egne og repræsenterer på ingen måde Rockets eller NBA.

Artiklen fortsætter under tweetet..

Houston Rockets har indtil nu været et meget populært hold i Kina. Det skyldes blandt andet, at den kinesiske spiller Yao Ming spillede for holdet i NBA fra 2002 til 2011.

Efter sportsdirektørens tweet har to kinesiske sponsorer i weekenden meddelt, at de suspenderer samarbejdet med Houston Rockets. Det gælder sportstøjmærket Li-Ning og SPD Bank Credit Card Center.

Houston Rockets-stjernen James Harden har mandag morgen dansk tid undskyldt for sportsdirektørens ytringer.

- Vi undskylder. Vi elsker Kina, siger han på et pressemøde i Tokyo sammen med sin medspiller Russell Westbrook.

- Vi elsker at spille der (i Kina, red.). Vi tager begge dertil en eller to gange om året. De støtter os, og vi værdsætter dem, lyder det videre fra Harden.

NBA har ligeledes beklaget situationen over for kinesiske fans.

Daryl Moreys ytringer har "fornærmet mange af vores venner og fans i Kina dybt, hvilket er beklageligt", lød det i en pressemeddelelse søndag.

Demonstrationerne i Hongkong har stået på i fire måneder og har kastet Hongkong ud i den alvorligste politiske krise i årtier.

Det begyndte som en modstand mod en lov om udlevering af Hongkong-borgere til retsforfølgelse i Kina, men har udviklet sig til protester mod det kinesiske styre.

Se også: Efter comeback: - Beskidt og usportslig kamp

Se også: Skræk-skade i forfærdelig debut

Ahlmann droppede ambitionerne og droslede ned. Foto: René Schütze Sport og Spil På landshold med Højbjerg og Sisto: Nu læser han til lærer

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere