Forsvarer snydende skandaleanfører: 'Han er bare en desperat leder'

Den indiske cricketspiller Gautam Gambhir mener ikke, at Steve Smith snød i forbindelse med skandalekampen mod Sydafrika. Han kalder ham i stedet for en desperat leder

SNTV: Australiens tidligere cricketkaptajn Steve Smith siger undskyld for fusk og bryder sammen

Cricketskandalen har været på mange læber den seneste tid, hvor tre australske cricketspillere er blevet idømt lange karantæner efter at have gjort boldens overflade uregelmæssig ved at brug af sandpapir og jord fra banen i en kamp mod Sydafrika.

Det har fået mange mennesker op i det røde felt over hændelsen.

Den rutinerede indiske cricketlandsholdsspiller Gautam Gambhir, der til dagligt spiller for det indiske hold Delhi Daredevils, mener dog ikke, at den daværende kaptajn Steve Smith er en snyder, selvom han har indrømmet at have stået bag det manipulerende trick.

'Jeg er måske følelsesladet, men Steve Smith ser ikke ud til at være en snyder. Jeg ved ikke med jer, men jeg ser ham som en desperat leder, der prøver at vinde en testkamp for sit land og sit hold. Ja, jeg er enig i, at man kan sætte spørgsmålstegn ved hans metoder, men kald ham ikke korrupt', skriver Gautam Gambhir på Twitter.

'Håber, at medierne ikke vil være hårde ved dem'
Hændelsen blev opdaget af tv-kameraerne, hvor Cameron Bancroft brugte sandpapiret til at gøre bolden ujævn. Bancroft er blevet idømt ni måneders karantæne af det australske cricketforbund, mens Steve Smith og den forhenværende vicekaptajn David Warner begge skal afsone 12 måneders karantæne for at have planlagt det.

Efter karantænen har det indiske cricketforbund også valgt at udelukke Steve Smith og David Warner fra dette års India Premier League. Smith skulle have tørnet ud for Rajasthan Royals.

Gautam Gambhir mener ligeledes, at de australske medier og den generelle befolkning skal sende en tanke til Smith og hans familie.

- Jeg har ondt af Steve Smiths far og andre familiemedlemmer. Håber, at medierne og den australske befolkning ikke vil være for hårde ved dem, da familier kan være nemme ofre. Følelsen af at blive kaldt en snyder er en værre straf end at leve med en karantæne, skriver Gautam Gambhir på Twitter.

Steve Smith brød ud i gråd på torsdagens pressemøde, da han skulle stå til ansvar for sit fusk i en cricketlandskamp. Foto: AP Photo/Steve Christo Anden sport - 29. mar. 2018 - kl. 17:21 Skandale-anfører bryder sammen for åben skærm: 'Jeg vil fortryde det resten af livet'

Se også: Gigant-skandalen fanget på TV: Nu har de fået kæmpe straf!

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere