Fortsat i koma: Paven beder for ham

Racerlegenden og paracyklisten Alex Zanardi hyldes af den katolske kirkes overhoved

Pave Frans har sendt et håndskrevet brev den forulykkede racerlegende Alex Zanardi (Foto: Bestimage)
Pave Frans har sendt et håndskrevet brev den forulykkede racerlegende Alex Zanardi (Foto: Bestimage)

Pave Frans beder for den forulykkede racerlegende og paracyklist Alex Zanardi.

Den 53-årige italiener ligger fortsat i kunstig koma  på et hospital i Siena efter ulykken for en uge siden, hvor han under en konkurrence mistede kontrollen over håndcyklen og kolliderede med en lastbil.

Her pådrog Alex Zanardi sig alvorlige hovedskader.

Derfor er han fortsat i kunstig koma, og i følge lægerne vil den alsidige sportsmand først i næste uge bringes ud af af komaen.

Den katolske kirkes åndelige overhoved har sendt den store sportsmand et håndskrevet brev, som La Gazzetta dello Sport har fået tilladelse at offentliggøre.

Udover at rose Alex Zanardi til skyerne fortæller paven, at han beder for ham og hans familie.

Samtidigt hylder paven i det stærkt personlige brev den forulykkede racerkører og paracyklist for at være et eksempel på, hvordan man efter et pludseligt stop kan starte op igen.

- Gennem sport har du lært at mestre livet som hovedperson og har lavet en lære for menneskeheden ud af et handicap, skriver paven.

Efter at have kørt formel 1 for Jordan, Minardi, Lotus og Williams fortsatte Alex Zanardi karrieren i den amerikanske udgave og blev to gange Cart-mester i USA, inden den skæbnesvanger ulykke under et løb på Lausitzring i Tyskland.

Efterfølgende fik han amputeret begge ben, hvorefter han vendte til motorsporten blandt andet i VM-serien for standardvogne.

Den voldsomme ulykke skete samme sted og samme år, som Danmarks største motorsportsnavn, den ni dobbelte Le Mans-vinder Tom kristensen mistede læremesteren og mentoren, Michele Alboreto, som blev dræbt i en Audi-test.

Efter at have droppet motorsporten har Alex Zanardi med kæmpe succes kastet sig over håndcykling og vundet ikke færre end fire OL-guldmeddaljer ved para-OL i London 2012 og Rio de Janeiro 2016..

 

 

Se også: Racer-legende alvorligt kvæstet i ulykke

Se også: Rystede verden med skræk-ulykke: Nu laver benamputeret kæmpe-comeback

Se også: Kæmpetalent vågen efter benamputation: Han er usædvanlig positiv

 

 

 

 

1 af 2 Den fire-dobbelte para-OL guldvinder Alex Zanardi var rørt til tårer efter en af sine olympiske triumfer (Foto:
2 af 2 Pave Frans har sendt et håndskrevet brev den forulykkede racerlegende Alex Zanardi (Foto: Bestimage)
22 kommentarer
Vis kommentarer