- Godt, jeg ikke spredte benene

Milica Dabovic har flere gange fået tilbud af seksuel karakter fra chefer i de klubber, hun har spillet i, siger hun

Den tidligere, serbiske basketspiller Milica Dabovic har oplevet ting, der ikke rammer hendes mandlige kolleger. Privatfoto.
Den tidligere, serbiske basketspiller Milica Dabovic har oplevet ting, der ikke rammer hendes mandlige kolleger. Privatfoto.

Den tidligere, serbiske basketspiller Milica Dabovic har fået mange tilbud i sin karriere, desværre også af den kedelige slags.

Hun har skrevet kontrakt med 18 forskellige hold i sin 18-årige karriere, men det er episoder uden for banen, serberen nu åbner fortæller om.

For det er især dem, der har været skyld i de mange skift fra klubber, siger den tidligere point guard.

- Jeg underskrev en kontrakt. Da jeg så startede i klubben, blev jeg ringet op af en chef. Han ville i seng med mig. Jeg nægtede og forlod klubben, siger hun om en episode til den serbiske avis Alo ifølge Blick og norske TV 2.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dabovic har optrådt for det serbiske landshold siden starten af 00'erne med mange store resultater til følge. Foto: Shannon Stapleton/Ritzau Scanpix
Dabovic har optrådt for det serbiske landshold siden starten af 00'erne med mange store resultater til følge. Foto: Shannon Stapleton/Ritzau Scanpix

Sagde aldrig ja
Episoden står ikke alene, siger Dabovic, men hun kan med stolthed sige, at hun aldrig har taget imod de mange tilnærmelser.

- Jeg er glad for, at jeg ikke spredte benene. Ikke, da jeg tjente meget, og ikke, da jeg intet tjente, siger hun til avisen.

38-årige Dabovic har aldrig været i en klub i mere end fire sæsoner. Det længste ophold var i Herceg Novi, som var hendes første klub. Her blev hun de fire sæsoner. Siden har langt de fleste ophold varet i højst en enkelt sæson.

Hun har blandt andet tørnet ud for Union Lyon Basket, Partizan og Beşiktaş.

Dabovic skrev historie, da hun og resten af det serbiske landshold snuppede bronze-medaljer med hjem fra OL i 2016. Foto: Shannon Stapleton/Ritzau Scanpix
Dabovic skrev historie, da hun og resten af det serbiske landshold snuppede bronze-medaljer med hjem fra OL i 2016. Foto: Shannon Stapleton/Ritzau Scanpix
 

I 2004 var hun en del af draften ved WNBA, kvindernes NBA, hvor hun dog ikke blev draftet af noget hold.

For det serbiske landshold har hun nok haft størst succes. Her har hun nemlig været med til at hive to af landets største titler gennem tiden hjem.

I 2016 tog kvindelandsholdet bronzemedaljer med hjem fra OL i Rio de Janeiro, mens guldet kom i hus året før ved EM, hvor Dabovic var kaptajn.

Til trods for de mange klubskifter har hun også fire serbiske mesterskaber og tre pokaltitler på cv'et.

Hun indstillede sin karriere i 2017.

Se også: OL-stjerne stopper med omgående virkning

Foto: Reuters/Ritzau Scanpix Atletik - 7. jul. 2020 - kl. 08:45 Voldsom anholdelse med baby i bilen

Se også: Var på toppen af verden: Brød komplet sammen