Bjørn fortætter fine takter i Kina

GOLF: Thomas Bjørn holder fast i toppen efter anden runde i den stærk besatte turnering Champions Tournament i Kina

Det går fint for Thomas Bjørn, der nu er nummer ti i Champions Tournament i Kina. (Foto: AP)
Det går fint for Thomas Bjørn, der nu er nummer ti i Champions Tournament i Kina. (Foto: AP)
Danmarks bedste golfspiller Thomas Bjørn fortsætter det gode spil i sin første turnering efter en længere sygepause på grund af en virusinfektion. Fredag brugte Thomas Bjørn 69 slag på at komme gennem de 18 huller på Sheshan International i Shanghai, der udgjorde anden runde af den stærkt besatte Champions Tournament, og det betyder, at silkeborgenseren stadig er placeret som nummer 10. Efter to runder er Bjørn otte slag under par, og han er fire slag efter turneringens førende spiller, den engelske komet Nick Dougherty.

Det kunne være blevet til lidt mere, men danskeren sluttede ærgerligt af med en bogey på det afsluttende par-5-hul. Tidligere havde Bjørn lavet fem birdies og bare en enkelt bogey.

Champions Tournament har en førstepræmie på lidt mere end fem millioner kroner og har deltagelse af verdens 50 bedste spillere samt vinderne fra det seneste 12 måneder på European Tour, Asian Tour og den australske Sunshine Tour.