Elendig runde af Thorbjørn Olesen

Den danske golfstjerne ligger foreløbig sidst ved Houston Open efter første runde i 10 slag over banens par

Thorbjørn Olesen er allerede så godt som ude af turneringen i Houston. (Arkivfoto: AP/John Raoux)
Thorbjørn Olesen er allerede så godt som ude af turneringen i Houston. (Arkivfoto: AP/John Raoux)

Thorbjørn Olesen får svært ved at klare cuttet ved PGA-turneringen Houston Open efter en rædselsfuld første runde torsdag.

Her blev danskeren noteret for hele 82 slag - 10 over banens par.

Det placerer den danske golfstjerne på en foreløbig sidsteplads torsdag aften dansk tid, hvor ikke alle spillere er kommet ind i klubhuset.

Olesen lå ellers i minus en efter de fire første huller, men så gik det galt. På femte hul - par fire - brugte han syv slag, og danskeren formåede ikke at redde en nogenlunde godkendt runde hjem.

Amerikanske Darren Andrew 'D.A.' Points fører klokken 20.30 dansk tid efter en runde i 64 slag.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere