12-årig kinesisk golfspiller skriver historie

Ye Wocheng kvalificerer sig til China Open og bliver dermed den yngste deltager på European Tour nogensinde

Den kun 12-årige kinesiske golfspiller Ye Wocheng skriver golfhistorie, når han i begyndelsen af maj stiller op ved Volvo China Open i Tianjin.

Ye Wocheng bliver dermed den yngste deltager ved en European Tour-turnering nogensinde.

Skoledrengen sikrede sig deltagelsen onsdag ved en kvalifikationsturnering. Her satte han sig på en af de tre pladser, der blev spillet om.

Den tidligere rekord som den yngste deltager ved en European Tour-turnering havde landsmanden Guan Tianlang, som deltog ved China Open sidste år, da han var 13 år.

Ye Wocheng, der har sin far som caddie, blev noteret for samlet 142 slag efter to runders golf ved kvalifikationsturneringen.

Det var tre slag dårligere end de to spillere, som endte på en delt førsteplads, men endnu vigtigere, så var der to slag at give af for Ye Wocheng ned til de nærmeste konkurrenter.

China Open spilles fra 2.-5. maj.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere