Brandvarm Poulter forsvarer Europas ære

Verdens måske to bedste match play-spillere tørner sammen i semifinalen ved Match Play Championship

Ian Poulter er eneste europæer i semifinalerne i Arizona denne weekend. (Foto: AP)
Ian Poulter er eneste europæer i semifinalerne i Arizona denne weekend. (Foto: AP)

Flere Ryder Cups har afsløret det, og han har heller aldrig selv lagt skjul på, at han elsker det.

Ian Poulter nyder at spille hulspil og er bragende god til det. Og Match Play Championship i Arizona er endnu et bevis på, at briten er som en fisk i vandet i den særlige disciplin.

Således er han klar til semifinalen efter sejr på 3&2 over rutinerede Steve Stricker. Blandt andet efter virkelig solid putning, hvilket bringer hans match play-statistik de sidste fire sæsoner op på 19-3-2.

Poulter har ud over sine store bedrifter i Ryder Cup vundet WGC Match Play Championship i 2010 og WGC-HSBC Championship sidste år.

- Jeg er rimelig stolt over det. Hvad kan jeg sige...jeg elsker match play, sagde han efter sejren over Stricker.

Nu venter en stor udfordring, fordi han skal ud mod Hunter Mahan - den måske anden store match play-spiller i verden de senere år.

Han har ikke tabt en duel i to år og vundet 11 kampe i træk. At han er smoking hot i Arizona vidner statistikken om: Efter 151 huller har han endnu ikke prøvet at være bagud... Senest gik det ud over US Open-vinder Webb Simpson i kvartfinalen, der tabte efter 18 huller.

Mahan har ikke tabt en duel siden nederlaget til Martin Kaymer i tredje runde af samme turnering i 2011.

I den anden semifinale møde Mahans landsmand Matt Kuchar med australske Jason Day. De er klar til semifinalen efter sejre over Robert Garrigus og Graeme McDowell.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere