Barack Obama: Tiger Woods er fra en anden planet

USA's præsident er forbløffet over det amerikanske golfikon, efter at duoen spillede sammen i søndags

Du er god, Tiger (Foto: AP)
Du er god, Tiger (Foto: AP)

Den amerikanske præsident, Barack Obama, lægger ikke skjul på, hvor meget han beundrer sin landsmand Tiger Woods på en golfbane.

Duoen mødtes i søndags og spillede for første gang golf sammen.

- Han spiller et anderledes spil, end jeg gør. Han er på en anden planet, siger Obama til tv-stationen ABC7.

Obama spiller tit golf i sin fritid, men ingen ved reelt, hvor god han er. Det er indtil videre en statshemmelighed.

- Jeg tror ikke, at nogen af os var nervøs inden runden. Tiger vidste, at jeg ikke var en trussel til hans rangering på verdensranglisten, og jeg vidste, at jeg hellere måtte beholde mit rigtige job, siger Obama.

Woods er den første afroamerikaner til at vinde en major-turnering. Det skete i 1997, da han sejrede ved US Masters. I alt er det blevet til 14 majortitler.

Obama er den første afroamerikaner til at blive valgt som præsident i USA.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere