Rory overtog førstepladsen på tribunen

Han har brugt den seneste uge på at se tennis i Farum - men overtager alligevel førstepladsen på verdensranglisten

Rory McIlroy kravlede op på førstepladsen selv om han har tilbragt den seneste uge med at se tennis. (Foto: Lars Poulsen)
Rory McIlroy kravlede op på førstepladsen selv om han har tilbragt den seneste uge med at se tennis. (Foto: Lars Poulsen)

Nogle gange betaler det sig at slappe af og se en god gang tennis. Det kan Caroline Wozniackis golfkæreste Rory McIlroy skrive under på, efter han søndag generobrede titlen som verdens nummer et.

McIlroy strøg ifølge AFP helt til tops på verdensranglisten efter en uge, hvor han har siddet på tilskuerpladserne i Farum og set kæresten spille kampe i den danske WTA-turnering.

Rokaden i toppen af golfranglisten sker, da Englands Luke Donald spillede langt under vanligt niveau ved PGA Heritage-turneringen i South Carolina i USA.

Se også: Wozniacki: Rory hjælper med problemerne

Donald sluttede sidstedagen med en runde i par, 71 slag, og ligger aktuelt på en delt 38.-plads. Runden er ikke færdigspillet.

Det ligger dog allerede fast, at Donald mister sin position som nummer et i verden, da han skulle præstere mindst en ottendeplads for at bevare sin føring.

Luke Donald overtog førstepladsen på ranglisten fra netop Rory McIlroy i marts.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere