Westwood fører an i US Masters

Tiger Woods og Rory McIlroy, Caroline Wozniackis kæreste, halter efter i US Masters. Bjørnen er bedste dansker

Lee Westwood har lagt sig i spidsen af den prestigefulde golfturnering US Masters. (Foto: AP)
Lee Westwood har lagt sig i spidsen af den prestigefulde golfturnering US Masters. (Foto: AP)

Den 38-årige englænder Lee Westwood har lagt sig alene i spidsen efter første runde af den prestigefulde golfturnering US Masters. Verdensranglistens nummer tre gik de 18 huller i 67 slag - fem under banens par.

Det er første gang, at englænderen er i spidsen af turneringen efter første runde. Hans bedste placering i US Masters er en andenplads, som han opnåede i 2010.

Westwood siger selv, at succesen på første runde skyldes, at han har arbejdet på at undgå nervøsitet op til turneringen.

- Jeg har taget det meget roligt denne uge. Jeg har spillet her mange gange, og jeg kender banen, så det fjerner meget af nervøsiteten, siger han.

Westwood er en stabil spiller, hvilket tydeligt ses ved, at han er en af de eneste spillere, der har vundet en turnering på samtlige store kontinenter.

Mindre godt gik det for forhåndsfavoritterne, den tidligere verdensetter Tiger Woods og Rory McIlroy, som i Danmark især er kendt for sit forhold med Caroline Wozniacki. De to spillere ligger side om side på en delt 29. plads efter en første runde i 72 slag.

Den danske golfspiller Thomas Bjørn ligger lige efter de to favoritter. Han gik første runde et i 73 slag - et enkelt over banens par.

Den anden danske deltager i turneringen Anders Hansen fik en rigtig skidt start på turneringen, da han brugte 76 slag - fire over par. Det placerer Anders Hansen i den tunge ende af feltet.

Louis Oosthuizen fra Sydafrika og svenske Peter Hanson indtager en delt placering som nummer to et enkelt slag efter feltets førende spiller.

På et tidspunkt var der tvivl om, hvorvidt verdens verdensranglistens nummer et, Luke Donald, havde udfyldt sit scorekort korrekt. Men efter at dommerne havde gransket sagen, blev hans resultat fra første runde godkendt.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere