Golfnedtur: Bjørn faldt sammen til sidst

Thomas Bjørn gik seks over par på sidstedagen af PGA-turneringen Shell Houston Open og sluttede langt nede.

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Thomas Bjørn blev tilsyneladende ikke videre inspireret af landsmanden Thorbjørn Olesens sejr ved Sicilian Open i golf på European Tour.

For i modsætning til det unge talents flotte spil i Italien faldt rutinerede Bjørn helt sammen i fjerde runde af PGA-turneringen Shell Houston Open.

Med fem bogeyer på de ni sidste huller og en score for dagen på seks slag over par rutsjede han fra en 14.-plads og ned til en slutplacering som nummer 51.

Ikke den bedste optakt til denne uges US Masters, hvor Bjørn sammen med Anders Hansen udgør det danske islæt.

På verdensranglisten rykker Thomas Bjørn to pladser ned til en 32.-plads, men han er stadig bedste dansker.

Anders Hansen er placeret som nummer 40, mens Thorbjørn Olesen med sin sejr på Sicilien sniger sig helt op på plads nummer 100.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere