Rory tættere på førstepladsen

Det kan godt være, Caroline Wozniacki har mistet sin førsteplads - men en storspillnede Rory McIlroy er tæt på at stryge helt til tops på golfens rangliste

Rory McIlroy spillede imod Jiminez sit bedste spil i Arizona hidtil. Med en sejr i turneringen overtager han førstepladsen på verdensranglisten. (Foto: AP)
Rory McIlroy spillede imod Jiminez sit bedste spil i Arizona hidtil. Med en sejr i turneringen overtager han førstepladsen på verdensranglisten. (Foto: AP)

Rory McIlroy, Caroline Wozniackis golfspillende kæreste, er efter en sejr over Miguel Angel Jiminez klar til kvartfinalerne WGC-Accenture Match Play Championship.

McIlroy jagter en førsteplads på verdensranglisten - en placering, der sikres hvis han vinder den store turnering, der afvikles som matchplay, i Arizona.

McIlroy vandt 3/1 over sin spanske modstander.

I kvartfinalen venter turneringens overraskelse, sydkoreanske Bae Sang-moon.

Bae Sang-moon har spillet sig frem til kvarfinalerne med sejre over Ian Poulter og Charl Schwartzel.

- Han har spillet meget imponerende indtil nu. Vi må se, hvad der sker i morgen, lød det fra nordirske McIlroy, der med en sejr i Arizona kan overtage førstepladsen på verdensranglisten fra Luke Donald.

Se også: Caroline og Rory i slanke-væddemål

22-årige McIlroy er lige nu nummer 2 på ranglisten. Han sagde efter sin sejr over Jiminez, at jagten på førstepladsen er en stor motivation.

- For at være helt ærlig, ja. Det giver mig lidt motivation, der er lidt ekstra på spil. Det er et golf-VM, der er masser af ranglistepoint på spil og mange penge.

Nordirerens kæreste, Caroline Wozniacki, har til gengæld mistet sin førsteplads og ser ikke ud til at vinde den tilbage foreløbig.

Tværtimod risikerer hun snart at ryge ud af top 5.

Læs mere om den historie her:

Se også: Caroline på vej ud af Top 5

0 kommentarer
Vis kommentarer