Hollywood-stjernes fede golf-kostume

Bill Murray underholdt vanen tro, da han i weekenden deltog i PGA-turneringen på Pebble Beach

Murray iført Ghilliesuit på Pebble Beach. (Foto: AP)
Murray iført Ghilliesuit på Pebble Beach. (Foto: AP)

Mens Phil Mickelson rendte med sejren, stod skuespilleren Bill Murray for underholdningen i weekendens PGA-turnering på Pebble Beach-banen i Californien.

Den Oscar-nominerede Hollywood-stjerne er en passioneret golfspiller, hvilket kan opleves i flere af hans film. Og han var blandt amatørerne, der traditionen tro deltog i turneringen.

Iført camouflagetøj optrødte Lost in Translation-stjernen på slap line.

Da han missede et put på 18. hul fredag, forsøgte han med en hånd for øjnene at putte videre.

Efterfølgende blev han set i et forsøg på at kilde en kameramand, da det endelig var lykkedes at få bolden i hul.

Det lykkedes også komikeren at få et jubelbrøl med på vejen, da han greb en football og puntede den ud blandt publikum.

Murray var langt fra eneste kendis, der deltog. Kollegaerne Don Cheadle og Andy Garcia, Dallas Cowboys-stjernen Tony Romo, New England Patriots' legendariske cheftræner Bill Belichick, den tidligere Dream Team-stjerne Clyde Drexler, de aldrende musikstjerner Huey Lewis og Michael Bolton samt San Francisco 49'ers' cheftræner Jim Harbaugh deltog også.

Harbaugh lod i øvrigt quarterback hos 49'ers, Alex Smith, bære køllerne rundt...

1 af 2 
2 af 2 Murray iført Ghilliesuit på Pebble Beach. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer