Utroligt! To hole-in-one på samme runde

Svenske Daniel Chopra gjorde mandag det stort set umulige

Ifølge Golf Digest er sandsynligheden for, at en amatør laver to hole-in-ones på samme runde 1 til 67.000.000.

Den svenske prof-spiller Daniel Chopra har formentlig en lidt bedre chance, og den forfulgte han til det yderste, da han mandag præsterede det stort set umulige.

På Pebble Beach Golf i Californien kunne 37-årige Chopra nemlig skrive to hole-in-ones på scorekortet, da han gik en træningsrunde sammen med Richard H. Lee.

Chopra sænkede den første sukkerbold på 7. hul, et par 3 hul, med et slag fra 104 yards. På 17. hul gjorde han det samme fra 176 yards.

Den svenske spiller har også vist sine evner tre gange i konkurrence, ovenikøbet tre år i træk.

I 2007 lavede han hole-in-one i Zurich Classic i New Orleans, i Bob Hope Classic i Californien og i 2009 i Liberty National i New Jersey.

0 kommentarer
Vis kommentarer