Hartø viser storform før major

Den danske golfspiller Andreas Hartø gik en flot runde og ligger bedst blandt danskerne i BMW Italien Open

Andreas Hartø er med i fremme i Italian Open i Torino. (Foto: AP)
Andreas Hartø er med i fremme i Italian Open i Torino. (Foto: AP)

Golfspilleren Andreas Hartø viser glimrende form før sin første majorturnering US Open, som begynder i næste uge.

Den 22-årige dansker gik anden runde i seks under par ved European Tour-turneringen BMW Italien Open i Torino.

Dermed ligger han på en delt tiendeplads i turneringen i ni under par som bedste dansker.

Søren Kjeldsen var dagens bedste dansker i syv under par, og dermed fik han rejst sig til en delt placering som nummer 21 efter en dårlig første dag i turneringen.

Fem danskere klarede cuttet
Andreas Hartø, Thorbjørn Olesen, Søren Kjeldsen, Thomas Bjørn og Thomas Norret klarede cuttet, mens Søren Hansen og Mark Haastrup er færdige i turneringen.

Briten Robert Rock fører fortsat turneringen, og han er nu 12 under par. Rock var dog lidt mere menneskelig på andendagen med fire under par, mens han gik førstedagen i otte under par.

Hans landsmand Chris Wood, som ligeledes gik første runde i otte under par, lavede to bogeys på andendagen, og han hoppede dermed ned på andenpladsen, som han deler med hollænderen Joost Luiten.

Andreas Hartø er eneste dansker i US Open, efter Anders Hansen har meldt afbud.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere