Thorbjørn Olesen leverer fornem runde

Golfspilleren Thorbjørn Olesen er på tredjepladsen efter førstedagen af Italian Open efter runde i 65 slag.

Thorbjørn Olesen er startet flot i BMW Italian Open. (Foto: Getty)
Thorbjørn Olesen er startet flot i BMW Italian Open. (Foto: Getty)

Den danske golfspiller Thorbjørn Olesen fik en flot begyndelse på European Tour-turneringen BMW Italian Open.

Danskeren gik første runde i 65 slag, syv under banens par, og det rækker til en delt placering som nummer tre.

Thorbjørn Olesen leverede syv birdier på runden, hvor han kun blev overgået af englænderne Chris Wood og Robert Rock. De brugte begge 64 slag.

Også Thomas Bjørn kom fint fra start med en runde i 67 slag, hvilket rækker til en placering som delt nummer 13.

Thomas Nørret og Andreas Hartø brugte begge 69 slag, mens Søren Kjeldsen måtte bruge 72 slag på de 18 huller.

Danmark er rigt repræsenteret ved turneringen i Torino. Søren Hansen afviklede runden i 73 slag, mens Mark F. Haastrup brugte 74 slag.

Dårligst blandt de mange danskere er Jeppe Huldahl, som med en runde i 76 slag får svært ved at spille sig videre til weekendens finalerunder, når anden runde spilles fredag.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere