Anders Hansen eagler sig til topplacering

Golfspilleren Anders Hansen spillede sig helt op i førerfeltet på tredjedagen af Wales Open med en superrunde

Anders Hansen er på en delt andenplads i Wales Open inden sidste runde. (Foto: Getty)
Anders Hansen er på en delt andenplads i Wales Open inden sidste runde. (Foto: Getty)

Anders Hansen havde en fremragende dag på Celtic Manor-banen nær Cardiff, hvor European Tour-turneringen Wales Open spilles.

Danskeren leverede dagens laveste score og skød sig dermed op fra en 15.-plads til en delt andenplads.

Efter seks birdier og tre bogeyer sluttede han af med maner på 18. hul, hvor det blev til en eagle - altså to under hullets par på fem slag.

Dermed ligger han kun ét slag efter svenske Alexander Noren og helt lige med en anden svensker, Peter Hanson, inden søndagens afsluttende runde.

Søren Kjeldsen havde omvendt en rigtig dårlig dag. Med en runde i 78 slag gled han ned på en samlet 57.-plads.

Den sidste tilbageværende dansker, Thorbjørn Olesen, ligger midt i feltet med 11 slag op til Alexander Noren på førstepladsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere