Annonce:
Annonce:

Bogeys ødelagde Kjeldsens flotte start

Søren Kjeldsen kom godt fra start i sidste runde af British Open, men en bogey og en dobbelt bogey ødelagde dagen for danskeren

Søren Kjeldsen kunne ikke følge op på sin flotte start. (Foto: AP)
Søren Kjeldsen kunne ikke følge op på sin flotte start. (Foto: AP)
Annonce:
Følg Golf

Den danske golfspiller Søren Kjeldsen lå til sin bedste placering nogensinde i British Open, efter han startede søndagens fjerde og sidste runde for fuld damp i det skotske.

Kjeldsen lå efter de første ni huller tre slag under par. Blandt andet sluttede han udturen med en eagle på niende hul. På 11. hul lavede han dagens fjerde birdie og kom fire slag under par.

På dette tidspunkt så Kjeldsen ud til at forbedre sin hidtil bedste placering ved British Open - den 27.-plads, han sluttede på i 2009 - men lige som på lørdagens runde, gik Kjeldsen herfra lidt ned og måtte på 14. hul indkassere en dobbelt bogey og en bogey på det vanskelige 17. hul.

Kjeldsen sluttede British Open sammenlagt et slag under par og kan nu vente på, at de øvrige spillere har været banen igennem for at se, om han forbedrer sidste års 27. plads, eller om han må nøjes med den foreløbige 40.-plads, som han ligger på efter sin egen sidste runde.

Ingen af British Opens fire øvrige danskere formåede fredag at klare cuttet til weekendens finalerunder.

Turneringens største navn, Tiger Woods, gik lørdagens tredje runde i ét slag over par. Amerikaneren synes derfor stadig at lede efter topformen, da han inden søndagens runde blot indtager en delt 18.-plads.

Turneringen føres fortsat af sydafrikaneren Louis Oosthuizen, der lørdag måtte se lidt af sit solide forspring fra fredag smuldre. Oosthuizen ligger samlet 15 slag under par og går lige som Tiger Woods sin sidste runde senere søndag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: