Stjerne vil ikke vide Tiger-sandheden

Amerikanske John Daly er ligeglad med grunden til Tiger Woods' bilulykke. Han vil bare gerne have kollegaen tilbage på fairway

Tiger Woods med fru Elin. Præcis hvad der ligger til grund for førstnævntes noget kritiske bilkørsel fredag er uvist. (Foto: AP)
Tiger Woods med fru Elin. Præcis hvad der ligger til grund for førstnævntes noget kritiske bilkørsel fredag er uvist. (Foto: AP)

Det er kun tre dages tid siden, Tiger Woods buldrede ind i en brandhane og et træ i sin Cadillac.

Men golfsporten savner og mangler ham allerede.

Det er udmeldingen fra en god kollega og ven, John Daly.

Fra Australien, hvor han tager hul på Australian Open torsdag, lyder meldingen fra det store brød, at han glæder sig til at se Tiger Woods tilbage på græsset - og at detaljerne, som der gisnes om på nettet i en uendelighed, rager ham en høstblomst.

- Jeg er ligeglad med hvad der skete mellem Tiger og... ja, ligegyldigt hvad der skete. Jeg er bare glad for, at han er okay. Vi har brug for ham mere end nogen anden på Touren for at holde gang i gryden, sådan som økonomien er nu, sagde Daly med klar henvisning til finanskrisen og det faktum, at Woods om nogen er manden bag sportens opblomstring de senere år.

- Tiger er sportens vigtigste person i meget, meget lang tid. Det eneste der betyder noget er, at han har det godt. Golfsporten har brug for ham - ingen tvivl om det, siger Daly, der selv har været meget i medierne for andet end golfspil.

Og nå ja, så har han da også vundet to Majors i karrieren...

Indtil videre går resten af verden bare og glæder sig til det pressemøde, Tiger Woods har annonceret tirsdag som optakt til sin egen invitationsturnering Chevron World Challenge.

1 af 2 John Daly ser gerne sin ven og kollega tilbage på banen snart. (Foto: AP)
2 af 2 Tiger Woods med fru Elin. Præcis hvad der ligger til grund for førstnævntes noget kritiske bilkørsel fredag er uvist. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere