Tiger holder politiet hen

Lørdag var der heller ikke bid: Politiet må vente til søndag med at 'få lov' til at afhøre den forulykkede golfstjerne Tiger Woods

Lørdag kunne ekstrabladet.dk fortælle, at Tiger Woods efter en dags tænkepause skulle lade sig afhøre af det lokale politi i Florida som følge af sit møde med en brandhane og et træ fredag morgen.

Men det blev ikke til noget.

Politiet må vente til søndag med at få ord fra verdens bedste golfspiller, skriver nyhedsbureauet AP søndag.

Lørdag brugte Woods' svenske kone, Elin Nordegren, den undskyldning, at husbonden havde brug for søvn. Præcis hvorfor hun fik verfet lovens lange arm væk lørdag, melder historien ikke noget om.

Pressemøde tirsdag
Faktum er det, at politiet ikke har krav på en afhøring, da episoden undersøges som en trafikulykke, forklarer talsmand Kim Montes.

Rygterne fortsætter med at svirre ovenpå Woods' ulykke, hvor han i sin Cadillac påkørte en brandhane og et træ uden for sit hjem i Orlando.

Konen kom til og fik ham hevet ud af bilen, hvorefter han blev behandlet for mindre skader.

Han afholder pressemøde tirsdag forud for Chevron World Challenge - en invitationsturnering, han selv afholder.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere