Briter kæmper om golftronen i Dubai

Britiske Lee Westwood har sendt sig selv i front af golfspillernes sæsonfinale i Dubai. Ross McGowan er nærmeste trussel i kampen om den prestigefyldte titel

Lee Westwood er i front i Dubai. (Foto: Getty)
Lee Westwood er i front i Dubai. (Foto: Getty)

Lee Westwood og Ross McGowan har skabt et forspring til konkurrenterne ved sæsonfinalen på European Tour i Dubai. Det lader således til, at det bliver en af de to englændere, der søndag tager titlen i årets sidste turnering.

På lørdagens runde trak Westwood og McGowan fra de øvrige deltagere i topstriden, da de begge gik runder i 66 slag - seks slag under par - efter stabilt spil. Ingen fejl og seks birdier lød scoren på for både Lee Westwood og forfølgeren McGowan, der samlet er to slag efter sin landsmand.

Ross McGowan er også den, der har bedst mulighed for at true Lee Westwood, som samlet er fem slag foran en trio bestående af Padraig Harrington, Rory McIlroy og Alexander Noren, der indtager en delt placering som nummer tre.

Anders Hansen er den bedst placerede dansker som nummer 23. Hansen gik lørdagens runde i 70 slag - to under banens par - og samlet er han 11 slag efter førende Lee Westwood. Søren Kjeldsen gik også en runde i 70 slag og indtager en placering som nummer 28.

Sæsonfinalen i Dubai har deltagelse af de 60 spillere, der har indtjent flest penge på årets European Tour.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere