Tiger: Ulykken var min skyld

I en udtalelse på sin hjemmeside roser golfspilleren sin kone for at hjælpe ham. Hør naboernes alarmopkald efter ulykken

- Ulykken var min skyld, lyder det nu fra Tiger Woods - her sammen med fru Elin. (Foto: AP)
- Ulykken var min skyld, lyder det nu fra Tiger Woods - her sammen med fru Elin. (Foto: AP)

Rygterne har svirret siden Tiger Woods kørte galt i sin Cadillac fredag og påkørte en brandhane og et træ uden for sit hjem i Orlando.

Flere medier har spekuleret i om hans skader istedet skyldes et ægteskabeligt opgør, efter hans kone Elin Norregren kontronterede golfspilleren med rygter om utroskab - og tævede ham med en golfkølle.

Det hele er min skyld
Men nu tager golfspilleren endelig bladet fra munden. På sin hjemmeside afviser golfspilleren alle rygter om ulykken.

- Som I alle ved kørte jeg galt tidligere på ugen og fik nogle skader og jeg er ret øm lige nu. Det hele er min skyld, og det er selvfølgelig pinligt for min familie og mig. Jeg er menneskelig, og jeg er ikke perfekt. Jeg vil sørge for, at dette ikke sker igen, lyder det fra Woods. Han tilføjer om sin kone:

- Elin handlede modigt, da hun så jeg var kommet til skade. Hun var den første, der hjalp mig. Alle andre antagelser er helt forkerte.

En privat sag
Tiger Woods skriver intet om rygterne om hans utroskab med skønheden Rachel Uchitel men understreger i stedet at bilulykken er en privat sag - og sådan vil det forblive.

- Episoden har været stressende for Elin, vores familie og jeg selv. Jeg sætter pris på, at folk har været bekymret for mig. Jeg beder om forståelse for, at jeg har behov for mit privatliv.

Politiet har hen over weekenden forsøgt at få en forklaring fra Tiger Woods for at få afklaret en masse spørgsmål omkring eneulykken.

- Hvorfor skulle han pludselig ud og køre midt om natten? Havde Tiger og fru Elin været oppe og skændes? Og hvorfor gik der 13 timer, inden de ringede til politiet og indberettede ulykken?

Hør alarmopkaldet her

Woods og konen har dog brugt hele weekenden på at holde ordensmagten hen. I går lød undskyldningen således fra Fru Elin, at manden havde brug for søvn. Nu har han altså valgt at fortælle sin version af sagen på hjemmesiden.

Golfspilleren risikerer en sigtelse, hvis myndighederne vælger at opfatte turen ind i træet som et alvorligt trafikuheld.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere