Tiger udskrevet igen

Efter trafikulykke har golfstjernen fået 'skader i ansigtet'. De første meldinger om 'alvorlige kvæstelser' nedtones af lokale medier

Det var her ved sin bolig i en forstad til Orlando, at Tiger Woods kørte galt midt om natten (Foto: 2News)
Det var her ved sin bolig i en forstad til Orlando, at Tiger Woods kørte galt midt om natten (Foto: 2News)

Ifølge flere lokale medier er Tiger Woods nu igen udskrevet fra Health Central Hospital efter han midt om natten lokal tid kørte galt i sin sorte Cadillac.

Tiger Woods forlod sit hjem i en forstad til Orlando, Florida, omkring k. 2.30 lokal tid - tidligt i morges dansk tid. Her bor han sammen med sin svenske kone, Elin Nordegreen, og deres to børn.

Han ramte med sin bil en brandhane og fronten på bilen endte i et træ lige uden for naboens hus. På grund af farten - omkring 50 kilometer i timen - blev airbags ikke udløst.

Da politiet kom til stedet 'sad en person fortsat fast i bilen'. De første meldinger lød på, at Tiger Woods var blevet 'alvorligt skadet', men det ville politiet ikke bekræfte. De oplyser alene, at efterforskningen går på, at der er tale om 'en ikke-alkohol-relateret' ulykke.

Nu oplyser lokale medier, at Tiger Woods er ude af hospitalet med 'skader i ansigtet'. Hans næste profesionelle optræden er en turnering i USA, som skal spilles den 3.-6. december. Det vides ikke, om han er nødt til at melde afbud.

- Men han har det godt, siger agenten, Mark Steinberg, til CNBC News.

33-årige Tiger Woods har vundet 93 turneringer, heraf 71 på PGA-touren, ifølge hans egen hjemmeside.

Der er ingen oplysninger om, hvorfor Woods forlod sit hjem midt om natten, men i flere kommentarer til de lokale hjemmesider gættes der på 'domestic problems', hvilket jo både kan forklare tidspunktet og den uopmærksomhed han må have udvist, for at kunne blive involveret i denne solo-ulykke.

1 af 2 Her ses Tiger Woods i bilen sammen med konen, svenske Elin Nordegreen)
2 af 2 Det var her ved sin bolig i en forstad til Orlando, at Tiger Woods kørte galt midt om natten (Foto: 2News)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere