Hansen & Hansen rettede op

Tredje runde af World Cup'en for par blev en dansk opmuntring, hvor Søren og Anders Hansen fik rettet op på en miserabel anden runde

Søren Hansen og makkeren Anders Hansen slap godt fra tredje runde af World Cup'en i Kina. (Foto: AP)
Søren Hansen og makkeren Anders Hansen slap godt fra tredje runde af World Cup'en i Kina. (Foto: AP)

Sejr bliver det ikke til for det danske makkerpar ved World Cup i golf, Søren og Anders Hansen.

Danskerne er 10 slag efter de førende spaniere - og på en delt ottendeplads - efter tredjedagen i kinesiske Shenzhen.

Alligevel må der have været smil på læben efter de 18 hullers foursomes lørdag, hvor Hansen og Hansen kom rundt i otte slag under par - svarende til 64 slag.

Det formåede kun Australien, Frankrig og England at gøre bedre.

Australierne gik banen rundt i 10 slag under par og hentede dermed Spanien på førstepladsen.

Foursomes, der kun spilles sjældent blandt de professionelle golfspillere, går ud på, at makkerparret deles om en bold og skiftes til at slå til den.

Finalrunden spilles søndag morgen dansk tid.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere