Caroline gav Rory en hjælpende hånd

Caroline Wozniacki var for første gang i månedsvis med golfkæresten Rory McIlroy på banen til en turnering - sæsonfinalen i Dubai

Kærester på golfbanen. (Foto: AP)
Kærester på golfbanen. (Foto: AP)

Historierne om en kurre på tråden mellem Caroline Wozniacki og kæresten Rory McIlroy cirkulerede i august på mange netmedier, og siden har Wozniacki så vidt vides ikke sat sine ben på en golfbane, hvor hendes nordirske golfes har konkurreret.

Torsdag var den danske tennistjerne dog på plads med moralsk opbakning og et smil, da McIlroy gik ud på første runde af sæsonfinalen på european tour, DP World Tour Championship i Dubai.

Hun kunne se McIlroy få en fremragende start på turneringen. Som dagen skred frem, faldt McIlroy dog tilbage i feltet, selvom han syntes, han havde spillet rigtig godt.

- Jeg missede en del muligheder på de sidste ni huller, og jeg syntes helt sikkert, jeg spillede bedre, end scoren viser, siger McIlroy ifølge Daily Mail og knyttede derefter en kommentar til kærestens tilstedeværelse.

Se også: Glem Caroline: Derfor har Rory spillet så dårligt

- Det er skønt at have hende her. Hun er lige gået igang med sine sæsonforberedelser og var ude for at træne klokken 7, før hun kom ud og kiggede, fortæller McIlroy.

Parret så da også ud til at hygge sig på golfbanen i Dubai, som det kan ses af ovenstående billede - i øvenstående link fra Daily Mail er der flere billeder fra Dubai.

Rory Mcilroy, der er forsvarende mester, sluttede sin runde i 71 slag, en under par, og ligger dermed på en del 17. plads sammen med blandt andre Thomas Bjørn.

Spanske Alejandro Canizares fører turneringen i seks under par.

Se også: Caroline gør grin med Rory

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere