Golfstjerne i tragedie: Har mistet otte familiemedlemmer

Jason Day har mistet otte familiemedlemmer til tyfonen i Filippinerne. Til trods for det stiller han op til VM i hulspil for par i den kommende uge

Jason Day har mistet otte familiemedlemmer til tyfonen Haiyan. (Foto: David J. Phillip)
Jason Day har mistet otte familiemedlemmer til tyfonen Haiyan. (Foto: David J. Phillip)

Tyfonen Haiyan, der i forrige uge hærgede i Filippinerne, har kostet over 4000 menneskeliv.

En af dem der har været særlig uheldig er den australske golfspiller Jason Day, der har filippinske rødder.

Se også: Kæmpetriumf af Stenson

Han skulle ifølge australske medier have mistet hele otte familiemedlemmer under tyfonens hærgen, og en af de dræbte er hans bedstemor.

På trods af tragedien stiller Day op i VM for par, der i den kommende uge bliver afholdt i Australien. Her skal han forsvare sit hjemlands ære sammen med Adam Scott.

Og den beslutning bakker Jason Days mor op om.

- Der vi blive masser af tid til at tale om det efter VM. Han skal repræsentere sit land, så jeg vil ikke have ham til at bekymre sig om andet end golf, siger hun til et australsk medie.

Se også: Olesen og Bjørn halter langt efter suveræn svensker

Day er en af de største talenter i international golf, hvor han til daglig spiller på den amerikanske PGA-tour. Her er han i år kravlet op som nummer 20 på verdensranglisten og kan, hvis hans rivende udvikling fortsætter, se frem til yderligere avancement de kommende år.

1 af 2 Lokale brandmænd læsser ligposer af i en massegrav i Tacloban. (Foto: AP)
2 af 2 Jason Day har mistet otte familiemedlemmer til tyfonen Haiyan. (Foto: David J. Phillip)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere